Om lidt...

Nu nærmer det sig med alvorligt store skridt, at vi skal sige farvel til alt det, vi har været i de sidste 10 måneder. Vi flyver her fra Phnom Penh tirsdag aften, og lander efter planen i Kastrup på onsdag den 27. juni kl. 12.50. Det ser vi frem til...
Vi har brugt de sidste par dage, på at få afsluttet hernede, sagt farvel og ordnet de sidste ting inden vi kan rejse herfra. Nu har vi to dage tilbage, og de skal bruges på mere farvel, og rundt til nogle få steder en sidste gang. Det bliver meget mærkeligt at skulle herfra igen, men vi synes også begge at vi afslutter med gode og positive minder bag os.
Der er mange ting vi kommer til at savne ved at bo her. Selvfølgelig er der alle de goder vi har, som vi ikke får på samme måde derhjemme. Nu skal vi hjem til et liv hvor rengøring indegår, alt er dyrt og man ikke bare lige går ud og får massage eller ordnet negle. Øv.
Kulturen hernede kommer vi også til at savne. At alle smiler og er glade, og aldrig klager over småting. I løbet af de sidste 10 måneder har vi kun oplevet en Khmer mand der var sur i skralden. Det er sandelig ikke meget, når man bor i en by, hvor folk ligger på gaden og sover om natten, hvor der ikke er noget der hedder kø-kultur og hvor man ikke har de samme grænser for privat-liv som vi kender hjemmefra.
Vi kommer til at savne at køre rundt i trafikken hernede på vores motorcykel. Gid det var lidt mere smart at have en motorcykel/scooter (vi har jo faktisk ikke kørekort til den maskine vi kører på, ikke noget problem hernede - kørekort!?! Hvad er det?)  i Danmark, og hvis man så også måtte køre 3 personer på den, ville det hjælpe lidt. Det er simpelthen et effektivt og billigt transportmiddel - måske ville vi så vælge en model der var lidt mere driftssikker en den vi kører på nu:)
Der er da også noget befriende ved at færdes i en trafik, hvor man, hvis der ikke er plads i minibussen, bare lægger sig op på taget. Her kan man både snakke i mobiltelefon og spise frokost, samtidig med at man får frisk vind og god udsigt. Smart!
Der er mange ting vi kan tage med os hernede fra, men den største af dem, må nok være at sætte pris på det man har. Vi skal kun udenfor vores egen dør, før vi bliver mødt af folk der lever af at samle skrald eller står i giftige dampe dagen lang til en ussel løn. Igår aftes kørte vi vores formentlig sidste tur gennem Phnom Penh ved midnatstid, og her kan man bare se hvor mange der ligger rundt om på gaden og sover. Det er ikke som en hjemløs i Danmark der måske er "heldig" at have en papkasse, jakke eller sovepose. Her ligger de på gaden uden andet end det tøj de har på kroppen, mens rotterne snuser rundt omkring skraldeposerne. Kun hvis de er heldige har de et myggenet, som kan beskytte dem mod sygdommene fra myggene. Det er trist at se, og man ville ønske man kunne hjælpe...
Jeg håber, at vi vil kunne holde fast i taknemmeligheden over de små ting. I skrivende stund sidder jeg midt i kæmpe flytterod, hvor vi prøver at få vores baggage til at være overkommelig. Hvor har vi dog mange ting! Heldigvis bliver der en stor taske med tøj i god stand, som vi vil aflevere et sted hvor der er brug for det.
Der er mange venner hernede som vi kommer til at savne rigtig meget. Vi har været heldige med at få nogle rigtig tætte venner, og jeg er sikker på at det bliver "See you" på tirsdag når vi står i lufthavnen. Det er næsten værre at skulle sige farvel til de lokale hernede, som vi fx gennem arbejde har lært at kende. Mennesker der ikke har særlig gode vilkår, og som vi ved at vi aldrig vil kunne få kontakt til igen. Allerede nu har vi oplevet at sige farvel til mange, og vi aner ikke hvor de ender henne. Det er meget mærkeligt at tænke på.
Vi forlader det hernede for nu, og alle de lokale spørger hvornår vi kommer tilbage. Der må vi jo desværre skuffe dem med at det gør vi ikke lige foreløbigt, men det kunne da være sjovt at komme herned igen om 5-10-20 år, og se hvordan landet har udviklet sig. Cambodja er langt bagefter nu, men der sker hele tiden små skridt i retningen mod et mere oplyst samfund. To store hængepartier er desværre hygiejne og børneopdragelse, som bidrager til at udviklingen på nogle områder går ret langsomt, da de dårlige vaner går videre til børnene nu.
Det er svært, at skrive alle de ting ned vi kommer til at savne, men det er rigtig dejligt, at vi ved at der er rigtig mange ting, netop fordi vi glæder os rigtig meget til at komme hjem. Det bliver dejligt at se tilbage på det hernede, og have en god følelse i kroppen. Vi tror det bliver en god form for afsavn!
Nu skal vi hjem til livet i Danmark, som henover sommeren byder på arbejde for Michaels vedkommende, og for Sannes bliver det at få os på plads i lejlighed igen fra august. Det bliver en dejlig sommer, hvor vi skal nyde tiden sammen med venner og familie. Lige nu forstår vi slet ikke at vi rent faktisk er i Danmark igen på onsdag, og herefter ser vi frem til en dejlig weekend som byder på familiehygge, et fantastisk bryllup og en studenterfest.. Vi får faktisk rigtig travlt når vi først lander i Kastrup, men det er svært spekulere over, når man stadig sidder på den anden side af jorden!
Nå men, tænk hvis vi resten af vores dage, kan se glæden over en madpakke med rugbrød med leverpostej (og måske en lille agurk).... Mmmh...

Lidt nyt fra arbejdet på "Sak Saum" og "Sons of Cambodia"!

I marts måned blev der fundet en ny medarbejder til "Sak Saum", som jeg har oplært til at kunne lave nogle af de nye ting, jeg har sat i gang på arbejdet. Hun kommer ikke fra en baggrund hvor hun har oplevet menneskehandel, men gennem vores snak, der langsomt udviklede sig, fandt jeg hurtigt ud af at hun alligevel har sine ar på sjælen! De fleste af hendes familiemedlemmer er døde, nu har hun kun nogle få af sine brødre tilbage. Hun er 26 år, og er gift med en mand hun har mødt gennem kirken. Jeg synes, at jeg kan mærke at hun er glad for sin mand, men de har et stort og brændende ønske om at få et barn! Hun har fortalt mig at hun har været gravid fire gange, men alle fire gange døde barnet omkring 3. – 4. måned.  Med det Khmer jeg nu kan, fik hun forklaret mig noget om at hendes livmoder ikke fungerer optimalt. Inden hun startede arbejdet på "Sak Saum", sagde hendes mand til hende, at han troede på, at hvis hun fik et godt job på et kristent sted, ville hun blive gravid igen. Nu er hun så 2 måneder henne i sin graviditet, og vi håber på at dette barn klarer sig gennem hele graviditeten.
Det minder mig om hvordan forskellig en Khmers verden er fra vores egen. Er man ikke i stand til at få børn, er det bare ærgerligt, her er ingen muligheden for hjælp – i det mindste ikke muligheder man kan betale! En af vores danske kollegaer arbejder med for tidligt fødte babyer. Også her kan det virkelig ses hvor få midler de har. Hvis hjælpemidlerne ikke er ledige, er der ikke så meget at gøre, og babyerne dør. For en måned siden blev en af Khmer lederne fra mit arbejde kidnappet og mishandlet. Hun slap heldigvis væk, og har det godt nu. Der er stadig ingen der ved hvorfor hun blev kidnappet, men den tanke lever de med – det er kun en dårlig side af livet. Det er simpelthen så sjældent at vi hører nogen af de lokale beklage sig over deres land, deres mangel på penge, deres hospitalssystem, deres liv eller deres muligheder. I stedet har de en evne til at se på det de egentlig har, og glædes over det. Mon ikke vi er flere der kunne lære af det?
Michael har haft en rigtig god begyndelse på sit nye arbejde. Selvom han kun har været der i en kort periode, er der alligevel sket en masse små skridt på vejen mod at hjælpe drengene til at få deres identitet tilbage igen.
I sidste uge blev to af drengene klippet i deres frokostpause. Michael kunne næsten ikke kende dem da han kom tilbage efter frokost. Måske kan det ses som en lille ting, men for dem er det et stort skridt. Alle piger kan vel sætte sig ind i, at hvis man har brugt lang tid på at gro sit hår langt, kræver det overvejelse før man bare klipper det af. Drengene her har ikke kun ville have langt hår, fordi de synes det er pænt, men også fordi det har skulle forme den person de har prøvet at udvikle. Nu er de i hvert fald et lille skridt tættere på at blive som drenge igen.
På arbejdet er der en dreng, som har været hos "Sons" noget tid. Han har haft til opgave at sidde med nogle småting, bl.a. male nogle af de træting drengene producerer. De har dog haft en del problemer med, at drengen ikke har kunnet holde sig vågen til dette arbejde, da han stadig arbejder som prostitueret om natten (desværre). Derfor, har han praktisk talt siddet og sovet over arbejdet på "Sons". Efter Michael er startet på Daughters, har de haft mulighed for at lave nogle omrokeringer i arbejdet. Det vil sige, at de nu har bestemt at ”den sovende” dreng skal arbejde sammen med Michael, og lære at lave rammer med tap-samlinger (!?!). De startede på det i fredags, og Michael var vildt overrasket over hvor meget drengen egentlig kunne. Har var super dygtig til at lave samlingerne, og syntes at det var spændende at lære. Michael fik mulighed for a have nogle timer sammen med ham, hvor han virkelig kunne rose ham, og lave noget praktisk og mere spændende arbejde.

Sons of Cambodia

Michael har fået nyt arbejde! Da Project Future (i den form det er nu) lukker ned i slutningen af maj, er de gået ind i fase hvor de gør alt hvad de kan for at få de sidste elever gennem uddannelsen. Det vil sige at de har skåret ned på alt andet undervisning end mekanik. Derfor havde Michael før vores ferie i Khmer Nytår sidste undervisningsdag på Future, med dertilhørende eksamen. Fremover skal han kan arbejde hver mandag på Project Future, hvor skal skal have engelskundervisning med de ansatte, samt have sociale aktiviteter med drengene.
Resten af ugen skal Michael arbejde på et projekt der hedder "Sons of Cambodia". Projektet er en del af et større projekt der hedder "Daughters of Cambodia", som ligesom Sannes arbejde hjælper piger der har været ude for menneskehandel. "Sons of Cambodia" er et forholdsvist nyt projekt. Her hjælper de drenge der har haft en levevej som ladyboys, altså drengene der klæder sig ud som piger, og sælger sig selv på den måde. I Cambodja også kendt som 3. rangs sex - altså selv indenfor prostitutionsmiljøet nederst i hierarkiet. Drengene får tilbud om at få arbejde gennem "Sons of Cambodia" i stedet for at sælge sig selv. Her har de en kontrakt om at de skal møde op på arbejde hver dag til tiden, arbejde et vist antal timer og lave specielle aftaler hvis der skulle komme noget i vejen for arbejdet. De er nødt til at have en del regler for at kunne fungere i et almindeligt arbejde.
Michael skal arbejde sammen med drengene i deres træværksted. Her lærer de drengene et håndværk som de kan bruge til forskellige ting. Nogle af de første projekter har været små udskårne ting, som fx kroge eller dørskilte. Michael skal være med til at starte et par nye ting op. Det første er billedrammer med tap-samlinger (ja, jeg Sanne, ved selvfølgelig ikke hvad det er). Derefter skal de begynde på lidt større projekter som bænke og borde. Det er meningen at drengene skal øve sig på tingene, og når det er godt nok, bliver det solgt i den butik som "Daughters of Cambodia" har her i Phnom Penh.
Michael har haft sin første uge på projektet, og det har været spændende for ham. Det er et meget anderledes arbejde end Project Future, og han får brug for at lære mange nye Khmer-ord. Derudover er der også noget mere at tage hensyn til rent psykisk i forhold til drengene, da deres selvværd/selvtillid og hele deres identitet er ret ødelagt. Som en del af deres opbyggelsesproces, bruger de hver eftermiddag (efter Michael er gået hjem), på bl.a. terapi gennem billedkunst og samtaler. Mange af dem ved slet ikke hvordan man opfører sig som mand, så Michael vil også ved sin tilstedeværelse kunne være et forbillede for dem. Flere af dem er gennem en lang proces, og det er vidt forskellige hvor langt de hver især er nået. Nogen af dem har fået deres identitet, og liv, tilbage på en måde de aldrig før havde troet, andre går stadig i pigetøj og søger opmærksomhed på en meget dårlig og overfladisk måde.
Det bliver spændende at se hvor meget Michael kan komme til at hjælpe på stedet, i de 2 måneder vi nu har tilbage her i Cambodja.

Tioman Island - heaven on earth?!?

Jeg kan se på vores blog, at jeg ikke har opdateret siden februar. Det er altså IKKE fordi der ikke sker noget i vores liv på den anden side. Der sker bestemt en masse, faktisk så meget at det indimellem kan være svært at få det formuleret på skrift på bloggen. Men, nu kommer der et lille indlæg. Denne gang fra Malaysia....
Vi er på ferie lige nu - og vi holder for alvor ferie, med alt hvad det indebærer. Vi fløj til Kuala Lumpur i Malaysia i torsdag, og havde der et par dage med storbyliv: shopping, Starbucks, McDonalds, biograftur, parker, templer og metro-ture. Vi rejser sammen med to af vores gode venner, Jenny og Lauren, som vi har mødt gennem sprogskolen i Phnom Penh. 
Eter et par dage i storbyen rejste vi til en lille ø ved Malaysias østkyst - Tioman Island. Vi rejste 5 timer i bus, gennem den smukkeste og grønneste natur. Det var lidt ligesom at køre gennem en smuk dansk skov, blot uafbrudt skønhed i 5 timer. Herefter sejlede vi to timer med en lille båd ud til øen hvor vi er nu. Her er utroligt smuk og meget stille og slet ikke overendt af turister. Det er perfekt for os, så vi kan slappe af, men samtidig nyde naturen og tage på nogle spændende ture. Igår tog vi på en snorkelingtur rundt med speedbåd.   Vandet var utroligt klart, jeg tror aldrig vi har badet i så turkisblåt hav. Det var som at snorkle i en swimmingpool fyldt med koraller og MASSERE af fisk. Vi havde brød med til fiskene, og når man tog det frem under vand, gik der 10 sekunder før det vrimlede med fisk omkring en, i alle farver og størrelser. Det var ret sjovt! Vi var også ved en strand med det hvideste sand og store varaner der dovent vandrede omkring. Vi så den første varan (1,5 meter lang krokodille/øgle-lignende dyr) den aften vi ankom, i en flod tæt ved den hytte vi bor i. Var vidst ret godt at vi allerede der fandt ud af at de lever frit i naturen hernede, ellers tror jeg vi var blevet noget skræmte...
I dag har vi været på trekkingtur. Turen vi tog på, bliver solgt som guidet tur af lokale her på øen, men de foreslog os at vi bare selv tog turen, og fulgte de telefonkabler der hænger gennem junglen. Så det gjorde vi. Turen var noget svære end vi troede! Det gik stejlt op og ned gennem tæt jungle i 50 minutter før vi nåede målet - en lækker og øde strand. Nåede at tage mig et styrt i junglen, så det gik ud over brune sommerben og min albue:) Herefter badede vi i lang tid i det dejlige vand, og slappede lidt af efter den lange tur. På vej tilbage gennem junglen farede vi vild, og måtte tage flere besværlige omveje. På turen gennem junglen så vi aber i træerne og store varaner i skovbunden. Det var en sjov, men meget udmattende tur:) 
Begge eftermiddage har vi været ved stranden med musik, bøger og solcreme. Dejligt. Begge eftermiddage er det også blevet til en lille lur på stranden. Om aftenen nyder vi BBQ med lokal fisk m.m., udendørs biograf, kortspil, snak og bål på stranden. 
I morgen venter der Michael to dyk, hvor de forventer at skulle se hajer (derfor skal jeg IKKE med). I morgen eftermiddag tager vi alle på en snorkeltur til et sted hvor man kan se havskildpadder og hajer (eftersigende vegetarhajer). Torsdag morgen rejser vi mod Singapore, hvor vi har et par overnatninger i storbyen. Lørdag tilbage mod Kuala Lumpur, og søndag skal vi først op i Petrona Towers og derefter med flyveren hjem til Phnom Penh.
Jeg regner med at lægge nogle billeder på Facebook fra vores dejlige ferie, når vi kommer hjem igen.
Det bliver også snart tid til et nyt blogindlæg om vores liv i Phnom Penh. Der er spændende nyt omkring Michaels arbejde. Project Future lukker ned til maj, det har desværre gjort at engelskundervisningen er blevet aflyst, så Michael havde sidste undervisningsdag i sidste uge. Heldigvis har han fundet nyt arbejde som han skal starte på på tirsdag. Michael skal fremover arbejde på et projekt der hedder Sons of Cambodia, hvor han skal hjælpe Ladyboys til en anden indkomst end at sælge dem selv. Det kommer der snart mere om på bloggen.
Nu må jeg tilbage til de søde liv på Tioman Island - sådan kunne man godt blive vant til at bruge sine fridage...

Lidt nyt fra livet på den anden side

Har været inde for at tjekke status på vores blog.... og hold da op! Der er godt nok mange mennesker der følger med, og ikke kun når der er lavet nye indlæg:)
Nu har vi 4 måneder tilbage i Cambodja, og dem har vi bestemt os for at udnytte på bedst mulige måde. Blandt andet derfor har vi nu fået os en motorcykel. Det er en gammel og lidt dårlig Daelim-scooter fra Korea. Så nu tøffer vi rundt i byen, og kan nemt komme rundt omkring til de steder vi gerne vil. Det er dejligt og nemt.
Det går rigtig godt for os begge på arbejdet. Jeg nyder at være på arbejdet, og jeg nyder følelsen af at pigerne nu er helt trygge ved mit selskab, og at jeg kan mærke at de er glade for at jeg arbejder sammen med dem. I sidste weekend havde vi besøg af Helle og Karen som bor i Thailand, de arbejdede sammen med mig fredag formiddag, og sagde: "Det er jo lidt som om at du slet ikke er "over" pigerne, du sidder sammen med dem og laver nogle gange det samme som dem". Det blev jeg rigtig glad for at høre, da det lige præcis er det jeg prøver at efterleve i mit arbejde dernede. Jeg vil gerne at de ser mig som en ven, og at de ser, at selvom jeg er hvid, er jeg ikke for fin til at sidde på gulvet og hjælpe dem med at klippe et stykke stof eller stryge en vare. Sommetider har jeg ting jeg skal have ordnet selv, så arbejder jeg på de nye tiltag jeg har lavet dernede eller pakker ordrer. Andre gange har jeg ikke så meget, og så spørger jeg pigerne om der er noget jeg kan hjælpe dem med. I starten sagde de mest at det behøvede jeg ikke, så begyndte jeg bare at gøre noget, eller sætte mig og begyndte at hjælpe dem, men nu siger de selv hvis der er noget de gerne vil have min hjælp til. Det er dejligt.
Sak Saum er lige begyndt at søge efter en ny pige til at arbejde på Sak Saum. Det er meningen at hun skal overtage de projekter jeg er ved at sætte igang, sådan at det ikke ender når jeg er færdig på Sak Saum. Det bliver spændende at se om det lykkes, og det bliver spændende at jeg får mulighed for at præge en Khmers livssituation, ved at oplære hende til et arbejde med gode forhold.
I weekenden var jeg til bryllup hos en af pigerne fra Sak Saum. Det var en rigtig dejlig dag, specielt fordi jeg kender historien bag hende der blev gift. Hun har oplevet en mor med et hav af forskellige mænd, der har misbrugt hende. Hun har oplevet at blive solgt af sin mor til et arbejde i Phnom Penh, hvor hun skulle feje gaderne. Hun har oplevet voldtægt og misbrug fra mænd sent nat og tidligt morgen, fordi hun var et let offer der arbejdede på gaderne når andre havde fri. Da hun kom til Sak Saum var hun skræmt, hun hadede mænd og var ikke i stand til at skabe gode relationer. Heldigvis er hun kommet videre, og hun strålede af lykke til brylluppet i lørdags. Jeg tror på at hun har fundet en god mand. Hun kender ham gennem kirke, og han er simpelthen så venlig! Jeg mødte dem igen i dag da de kom tilbage fra "bryllupsrejse", og hun så bare så glad ud! Sikke dejligt....
Jeg har fået printet en masse billeder fra brylluppet, og dem havde jeg med på arbejde i dag, så pigerne kunne få dem. De bliver så glade over små ting, og alle kan nok sætte sig ind i at billeder er sjove at have - de har bare ikke muligheder for selv at få dem. Jeg synes det er så sjovt at se hvordan piger fra vidt forskellige vilkår alligevel er så ens, de synes det var så sjovt at se hvordan de selv så ud på billederne fra i lørdags.
Vi havde besøg af min barmdomsveninde Helle og hendes rejsekammerat Karen i weekenden. Det var virkelig en dejlig weekend, hvor vi hyggede og oplevede Cambodja sammen. Jeg har nu bestilt billetter til at komme op og besøge dem i Chiang Mai i Thailand i maj måned. Det glæder jeg mig til!
Michaels arbejde på Project Future hører desværre op. Stedet skal lukke ned, vi ved endnu ikke hvornår det endeligt lukker. Vi håber det bliver kort tid før vores hjemrejse. Hvis ikke, bor vi heldigvis i et land fyldt med behov, så mon ikke han kan finde noget andet hvis det ender med at lukke ned snart. Vi vil skrive mere herinde når vi ved mere.
Vi kan ikke rigtig forstå at vi allerede har været afsted i et halvt år. Vi er så taknemmeligt for alle de relationer vi har fået her i landet. Det vil gøre det svært for os at skulle forlade landet igen om 4 måneder. Heldigvis glæder vi os rigtig meget til at se alle jer derhjemme igen...

Klokken slår. Tiden går. Den ene dag afløser den anden. Herligt!

Puha.. Vi oplever så meget på "dagligdagsfronten" at det kan blive helt uoverskueligt at starte på et blog-indlæg. Nu gør jeg det alligevel...

Michaels arbejde på Project Future kører rigtig godt fortiden. Mange har spurgt om hvordan eksamen her i januar måned er gået, og nu kan vi endelig fortælle lidt mere om det. Michael havde en god oplevelse af at have sine første engelsk-elever til eksamen. Halvdelen af hans elever (senior-class) var oppe til eksamen i sidste uge, og den anden halvdel (juniorclass) skal i denne uge. I sidste uge havde han eleverne til både en mundtlig og en skriftlig eksamen, hvor de skulle vise hvilke ting de havde lært i løbet af den tid Michael har undervist dem. Det gjorde de godt! Michael var fuldt ud tilfreds, nogle elever overraskede endda og gjorde mere end forventet. Man må huske på, at engelsk er total fremmed for dem. De har startet med at lære bogstaverne og lydene der hører til. Derfor var det også nogle meget nervøse drenge der gik til eksamen efter et halvt års undervisning! For at bestå det fulde forløb på Project Future, skal de have mere end 60% bestået i en samlet karakter over alle fagenes eksamener. Michael tror at de alle vil bestå, men han har selvfølgelig svært ved at vide hvordan de har klaret sig i fx mekaniker-fagene.

Jeg er kommet godt ind i mit nye arbejde på Sak Saum, og har nu været en fast del af teamet i ca. 3 uger. Jeg er heldig med at Sak Saums afdeling (hvor jeg er til hverdag), kun ligger 3 minutters gang fra vores hus. Det gør at jeg nemt kan nå hjem og spise noget frokost midt på dagen. Jeg møder omkring kl. 9, og arbejder så indtil kl. 17-17.30. Jeg har mange forskellige arbejdsopgaver. Jeg får lov at sidde og lege med design af tasker, hårbånd m.m., men meget af tiden bruger jeg også på at sidde sammen med pigerne, og hjælpe dem med de ting de laver. Det giver rigtig god mening for mig at sidde på gulvet sammen med pigerne, og lave det samme arbejde som de gør, mens jeg taler med dem på mit utilstrækkelige Khmer. Man kan tydeligt mærke, at de alle sammen er piger der har haft mange svigt i deres liv. Jeg oplever ind i mellem at de er kede af det, de græder og skændes over misforståelser. De har nemt ved at føle sig trådt på, og som de fortæller mig, er det ofte nemmest for dem bare at lukke ned for følelserne. Det prøver vi at guide dem til at lade være med. I morges da jeg mødte på arbejde, sad jeg og arbejdede sammen med pigerne, da jeg godt kunne fornemme at to af dem talte med mere og mere vrede stemmer til hinanden (deres Khmer går for stærkt til at jeg kan følge med i samtalen). Det endte desværre med at de begge græd, og at den ene derefter gik. Der sad jeg midt i mellem dem, og havde ikke nogen idé om hvad deres konflikt gik ud på. Måtte bede den ene om at forklare mig det, og hun fortalte mig om alle de følelser der foregår inde i hendes hoved, og som for alvor kommer til udtryk når der opstår misforståelser og dårlig kommunikation. Følelser af at hun er mindre værd, at hun føler sig mislykket og at andre ikke forstår hvordan hun egentlig har det. Pigerne jeg arbejder med, er de sidste mennesker jeg ønsker skal have den slags følelser, fordi jeg ved hvad de har kæmpet med! Formiddagen blev altså brugt på at de to piger fik talt sammen, og efter middag var det heldigvis deres søde smil der mødte mig igen. Jeg kan næsten ikke bære at se det når livet piner dem.
Heldigvis er det som oftest glade piger jeg arbejder sammen med. De elsker at pjatte og prøve at lære mig fjollede ord på Khmer, de udtrykker gerne at de er glade for at jeg arbejder sammen med dem, og de taler lidt for ofte om hvornår jeg skal hjem. Det har jeg ikke lyst til at tænke på lige nu!
Jeg kan desværre ikke lægge nogle billeder ud fra mit arbejde, da nogle af pigerne er beskyttet mod offentligheden af juridiske grunde. Der er lavet nogle videoer, som ligger på youtube.com. Hvis man søger på Sak Saum kommer der flere videoer frem. Jeg har selv kun set en af dem (vores internet er SÅ langsomt), men den er helt ny og er blevet lavet mens jeg har arbejdet der. Videoen hedder noget med "A glimpse of Sak Saum".

Jeg er blevet spurgt ad, om jeg ikke kan fortælle mere om vores hverdag her i Phnom Penh, men vi må jo sige at vores hverdage er meget fyldt med arbejde. Derfor håber jeg det har givet et lille indblik i hvad vi laver hernede mandag - fredag. Selvfølgelig er det foruden alle de anderledes ting der medfølger når man bor i et land som Cambodja. Vi vasker vores frugt i såkaldt "frugtsæbe". Vi (altså vores hushjælper) bestiller vand udefra i 10 liters dunke. Vi koger vandet hvis vi skal vaske op. Vi har ingen varm vand i bruseren. Vi sover med aircondition hver nat, men ingen myggenet. Vi kan høre gekkoerne snakke natten igennem. Vi bliver tilbudt alle former for kørelejligheder op til tusind gange om dagen (sådan føles det sommetider). Vi har fritidsinteresser som fodbold og fitness. Når vi går ud på vores gade skal vi passe på ikke at træde i en hundlort, samt at komme for tæt på alle gades strejfere, der er nogle værre gadekryds. Vi har et væld af myrer, der gør at al mad og lign skal pakkes væk med det samme. På vores markedet tæt på huset, smiler flere og flere til os fordi de efterhånden har set os så mange gange, og ved at vi ikke er turister. Vi har en super effektive ketcher der dræber myg, hvis ellers man kan finde dem. Vi nyder livet hernede, både på godt og ondt, og på lørdag tager vi et pusterum fra en travlt hverdag, og tager på vores første uges ferie - til Bali!

My dream came true!

Yes yes yes yes yes YEEES... Sådan en følelse har jeg haft i kroppen de sidste par dage! Endelig har jeg fundet arbejde - og oven i købet et job jeg slet ikke har turde drømme om.
Siden starten af januar, efter ferien med familien, har jeg for alvor sat ind på at finde et job. Har kun haft små-jobs siden 1. december, og jeg var efterhånden ved at være ret frustreret over situationen. Vi er her nu, og jeg vil gerne arbejde, og så føler man for alvor at tiden går stærkt.
Heldigvis faldt tingene ud til min fordel, hvilket har gjort at jeg i torsdag sad et sted som jeg ikke kendte til, men som passer perfekt til mig! Og, de har brug for hjælp! Det begyndte med et visitkort der tilfældigvis dukkede op, og endte med et drømmejob til mig. Det er jeg virkelig taknemmelig for.
Projektet hvor jeg skal hjælpe til hedder Sak Saum, som betyder "værdighed" på Khmer. Projektet blev startet for 8 år siden, da lederen mødte en tidligere prostitueret, som var blevet forladt af sin "mand" til fordel for en anden prostitueret. Her så lederen et behøv for at piger med sådan en baggrund ikke kun har brug for psykisk hjælp, men også med praktisk hjælp til at finde en måde at få en indkomst på, og derved blive uafhængige af mændende. Derfor startede Sak Saum, som en 1-årig træningsperiode i at sy og lave andre kreative ting.
Meningen er, at når pigerne har gennemgået den 1-årige træningsperiode, kan de søge jobmuligheder andre steder, men faktisk alle pigerne har indtil videre valgt at blive på projektet, og i stedet hjælpe med at introducere og uddanne nye piger. På den måde er Sak Saum vokset. Faktisk ligger projektet på samme vej som vores, kun 2 minutters gang fra os, så det kunne ikke være bedre!
Jeg skal arbejde på Sak Saum som designer og produktudvikler sammen med lederen og en anden ansat, som begge er fra USA. Samme med os, arbejder der ca. 6-7 unge piger i huset, som hjælper med designs. Pigerne er mellem 19-25 år, og virkelig søde alle sammen! Huset rummer alt hvad man kan tænke sig at kreative ting. Stakke op og ned med stof i alle mønstre, smykkeværksted med ALT tilbehør, symaskiner, blonder, blomster, tryk osv osv osv. Ud fra det laver Sak Saum smykker, tasker, hårbøjler, punge og mange andre pige-ting. Pigerne udvælger stoffer til taskerne, sammensætter designs og laver smykker. Det er denne proces jeg skal hjælpe dem med, og lære dem at sammensætte farver, som passer til den målgruppe der gerne vil sælge til. Når tingene er lavet bliver de shippet til forskellige steder i hele verden, som så sælger Sak Saums ting til konferencer, i kirker, i kvindegrupper eller til homepartys. Projektet er startet med hjælp fra en kirke, men er nu selvkørende da der er så stor efterspørgsel på varerne (de har for eksempel lige fået en ny ordne på 4000 makeup punge som skal bruges til goodiebags til en konference i USA).
De første par dage har jeg brugt på at hjælpe med at få organiseret at vi nu er to ansatte udover lederen. Vi har lavet et designer-rum, fyldt med knapper, blomster og smykker. Så skal tingene sådan set bare laves og sættes sammen. Det bliver så spændende!
En halv times kørsel fra Phnom Penh har Sak Saum et værksted, hvor pigerne har deres træningsår, og hvor ca 6 Khmer piger er ansat til at sy taskerne. Derudover har kirken som startede Sak Saum i området fået kontakt til en masse fattige familier, som nu har arbejde med at lave alle detaljerne til tingene, såsom knapper med stof på og hæklede blomster.
Sak Saum hjælper også pigerne med at få arbejde fremover. De har en pige der er super god til at lave store silkeblomster, men den form for blomster passer ikke så godt ind i Sak Saums tasker og ting. Derfor er der blevet etableret kontakt til en brudekjolefabrikant i USA, og nu er pigen fuldtidsbeskæftiget med at lave store hvide silkeblomster til brudekjoler i USA. Sak Saum prøver at værdsætte hver enkel af pigerne, og hjælper dem videre med det som de er gode til, så de får opbygget selvtillid.
Lederen har allerede nævnt for mig, at hun synes vi skal lave noget der kan sendes til DK. Det bliver spændende hvad det kan ende med. Min drøm er, at få lov at hjælpe med at lave en kollektion som kan komme til Danmark, både før og efter jeg er kommet hjem igen. Nu må vi se hvad det ender med.
Her i starten vi jeg bruge tiden på at lave smykker, samt at lære de andre at kende. På sigt er det meningen at jeg skal lære en af pigerne at lave smykker, samt hjælpe en anden med at udvælge stof til nye ting.
Hvad arbejdet ellers vil bringe bliver spændende at se. Lige nu er jeg bare så glad for at have noget meningsfyldt at lave! Det bliver en blanding mellem selv at være kreativ, at lære fra sig og at være være der for pigerne på stedet. Jeg glæder mig!

Gode dage og glade børn! -og godt nytår forresten....

Hvad sker der for alle de tern?

Efter en dejlig jul i Cambodja, er vi nu så småt på vej ind i år 2012. Julen tilbragte vi sammen med min familie, og vi havde 10 skønne dage der bød på lidt af hvert! Vi nåede faktisk at vise dem ALT det vi gerne ville, at de skulle se i Cambodja - samtidig med at vi holdte en jul der næsten svarede til en dansk jul. Derudover blev der også tid til både shopping, afslapning og sjov! Jeg har lagt en masse billeder på Facebook, som I kan se. De fortæller vist meget godt om alt det vi har oplevet. Det var slet ikke så trist som forventet at tage afsked, da vi bare er så taknemmelig over at de kom, og vi havde nogle fantastiske dage sammen!

Afsked i Phnom Penh Airport

I december måned sagde vi også farvel til Maria som vi har boet sammen med i næsten 4 måneder. Det var trist at skulle sige farvel til hende, men vi er også glade på hendes vegne over, at hun nu er sammen med sin kæreste og familie i Danmark. Så glæder vi os i stedet over det fantastiske venskab vi har fået med hende, og specielt over at hun flytter til Århus her i januar måned - og forhåbentlig stadig er der når vi engang kommer tilbage:)

Januar kommer helt sikkert, og forhåbentligt, til at stå i ændringernes tegn!
Helt sikkert, fordi der her i starten af januar kommer en ny volontør, Signe, som skal overtage samme stilling som Maria havde. Det bliver spændende for os at skulle vise hende på plads i en overvældende by, som vi efterhånden har vænnet os til.
Forhåbentligt, fordi jeg her i januar gerne skulle finde på plads i min arbejdssituation. Jeg er begyndt at søge arbejde, og er spændt på hvad det kan bringe med sig. Jeg tror på at der er en plads til mig! -jeg skal bare finde den. Det er endnu ikke fastlagt hvor meget tid jeg kommer til at tilbringe på Project Future, alt sammen er noget der skal findes ud af i de kommende måneder.
Michael skal holde sine første eksamener for drengene på Project Future her i januar måned. Det er han spændt på - mon de kan huske noget af det han har lært dem?!?

Igår tog vi med Sitha fra Project Future ud til hans kirke i provinsen - en køretur på ca. 1 time. Han styrer kirken sammen med nogle andre Khmerer fra Phnom Penh, og igår havde de planlagt en julegudstjeneste for de lokale. Det var første gang at vi var med i en Khmer kirke, og vi forstod faktisk ikke så meget af det der foregik, men det var spændende at se! Sitha havde inviteret en af hans venner til at tale, og det eneste vi fangede var at juleevangeliet blev læst højt (der var tilstrækkeligt med fremmedord til at vi kunne fornemme hvad der blev læst). Børnene fik alle jule-godte-poser med nudler og slik i, og de var lykkelige over at have deres egen pose at gå rundt med. Der var så mange glade børneansigter (måske omkring 150 børn), men desværre gik vores camera tør for strøm. Derudover blev der lavet pakkespil mellem sangene, da alle havde et nummer klistret på et sangblad. Det var noget som de gik meget op i, og dem der vandt de små gaver blev meget glade! Til sidst blev der uddelt jule-pakker med nyttige ting til familierne fra landsbyen. De var så taknemmlige over at få bare lidt!

Til sidst sad vi under den smukkeste solnedgang i Cambodjas grove natur, og spiste ris-suppe. Eller, det vil sige, vi spiste ikke så meget - det smagte dårligt, og vi tænkte at hvis vi ikke spiste, var der mere til de andre:)

Nytårsaften skal vi tilbringe sammen med vores amerikanske venner. Vi har ikke rigtig de store forventninger til i aften, det bliver i hvert fald ikke som vi kender det fra Danmark. I stedet glæder vi os over at have gode venner i byen vi kan være sammen med.

Godt nytår til alle der læser med!

Julefrokost og remoulade: No go...

Har meldt fra til årets eneste julefrokost, fordi vi skulle medbringe remoulade!! Hallo, vi har jo ikke remoulade i dette land! Hvad tænker det danske konsulat dog på?!. Nå, men det måtte altså blive en aflysning (måske gad vi heller ikke rigtigt...). Tænk at man faktisk synes det er okay, at have nul julefrokoster på kontoen i år. Det her land gør meget ved én...

Vi har forresten fået returbilletter til Danmark. Vi lander den 27. juni i Kastrup kl. 12.50! Der er heldigvis lang tid til.

Okay, måske er remouladen ikke hele grunden, men det er grund nok! :) (Specielt når man faktisk ikke rigtig gider...)

Nye opgaver og nye muligheder!

December måned i Cambodja kan faktisk godt være rigtig hyggelig! Specielt når man har skrabejulekalender fra DK, julepynt fra dansk barndom og noget der minder om havregrynskugler i køleskabet, meeen, vi glæder os enormt meget til at få besøg af familien om lidt over en uge. Vi bliver 18 mennesker samlet til juleaften, en blanding af danskere fra DK, danskere bosiddende i Cambodja og folk fra Korea. Spændende hvad den aften kan byde på. Jagten på pakker til pakkelegen er begyndt, og der er Cambodja et oplagt land at være i!
Michael er stadig i fuld gang med engelskundervisningen på Future. Han er ved at planlægge mundtlig og skriftlig eksamen til januar måned. Der er desværre kun 5 elever tilbage i hver klasse, da eleverne ligeså langsomt falder fra af den ene eller den anden grund. Det er rigtig ærgerligt. Det gør på den anden side at han kan fokusere mere på den enkelte elev. Michael har pga december måned også haft julepakke-leg med eleverne, det syntes de var morsomt!
Som et led i videreudviklingen af Michaels arbejdsopgaver, er det blevet bestemt at han ind i mellem skal have nogle eftermiddage sammen med Mads på 4 år. Mads har brug for at komme ud og være rigtig dreng, og få brændt en masse energi af, så det bliver Michaels arbejdsbeskrivelse på det punkt. Mads er en rigtig sød dreng, og første gang Michael og Mads havde en eftermiddag sammen stod den på fodbold med dertilhørende fodboldskrammer på knæerne, spytteleg, bøvseleg og cola. Mads var SÅ glad bagefter! Fedt...
Ang. mine (Sanne) arbejdsopgaver er det hele meget udefineret på nuværende tidspunkt. Jeg har været på Future i ca. 1,5 måned, men måtte til sidst sige fra, da der simpelthen ikke var arbejdsopgaver til mig. Stedet er ikke så godt egnet til en volontør uden definerede arbejdsopgaver. Derfor bliver den næste periode for mit vedkommende en tid jeg skal bruge på at undersøge mine fremtidige arbejdsmuligheder. Jeg skal rundt i byen til de forskellige projekter jeg kunne tænke mig at være tilknyttet til, og få en fornemmelse af hvem der kan bruge min hjælp, og hvad jeg så ville kunne komme til at lave.
Min drøm er at blive tilknyttet et projekt for tidligere prostituerede, og sammen med dem på en eller anden måde arbejde med kreative ting. Jeg har nogle idéer til stedet jeg vil forhøre mig, men det er en proces der kommer til at tage noget tid.
Indtil da arbejde jeg lidt for vores organisation. Jeg har etableret vores nye kontor her i PP, med alt fra møbler til blyanter. Derudover hjælper jeg de andre danskere der hvor jeg nu kan.
Det er meget frustrerende for mig at have været her 1/3 del af min tid i PP, og stadig ikke have fundet min rette hylde rent arbejdsmæssigt. Vores stillinger på Future er nye, og derfor er der ikke rigtig nogen der har vidst hvad det egentlige behov på stedet var. Jeg føler desværre bare at tiden flyver afsted, og derfor bliver jeg frustreret over ikke at være et sted hvor jeg kan føle at jeg udretter noget. Derfor er det rigtig dejligt at jeg alligvel har det så godt hernede overordnet set, så går det hele lidt nemmere. Jeg håber der kommer mere afklaring på mit arbejde engang efter julen.
Lige nu glæder jeg mig over at min familie snart kommer, at vi har fri fra arbejde de dage de er her og at vi i 2012 kan se frem til ferier på Bali, i Kuala Lumpur og Thailand!
Næste uge står den på julegaveindkøb (what!?!), og ellers at nyde den sidste uge Maria har i PP, sammen med hende. Hun rejser desværre hjem til Danmark lige inden jul. Hende kommer vi til at savne!

Christmas Fair, Thanksgiving & "Nat-gilde"!

Efter en dejlig ferie i Vietnam, hvor vi fik slappet af, shoppet, set lidt kulturelt og nydt friheden, er vi nu tilbage i hverdagen i Phnom Penh (der er en del billeder på Facebook der viser lidt om hvad vi lavede på vores ferie i Ho Chi Minh).

I forrige weekend var vi en tur i Sihanoukville, da vi skulle færdiggøre vores dykkerbevis. Vi kom derned sent fredag aften, efter en frygtelig bustur i minusgrader og med mega højt musik. Lørdag morgen kl. 6.30 skulle vi så afsted fra dykkerstedet og ud med deres båd. Vi skulle på en over-night tur, med 4 forskellige dyk. Vi var de eneste der skulle tage eksamen, så vi var afsted sammen med vores instruktør og 3 besætningsmedlemmer på båden, der lavede mad til os. Vi startede efter morgenmaden med det første dyk, herefter fulgte de andre dyk med cirka 1 1/2 times pause i mellem. Vi tog tre dyk lørdag, hver på 1 time. Søndag tog vi det sidste dyk og den afsluttende teoriprøve. Vi dykkede ned til 17 meter, og så en masse fisk. Vi så helt små fisk på ca 10 cm og store fisk på op til 80 cm i alle mulige farver; blå, gul, sort, lilla, orange, hvid og grå. De fleste fisk var meget farvestrålende og ofte med striber eller prikker. Sannes formål med turen var at se en klovnfisk (som i "Find Nemo"). Sådan en så vi næsten - vi så en klovnfisk der var sort og hvid med orange mund, så ikke den helt rigtige klovnfisk, hvilket nok betyder at vi må afsted igen.

Adventstiden har ramt Danmark, og det vil jo så også sige at den har ramt Cambodja, selvom det ikke føles sådan hernede. Dog var vi i weekenden til et stort internationalt julemarked på et hotel her i Phnom Penh. Det var en rigtig hyggelig måde at starte julen på - i sommertøj i aircondition der var så kold at det ind i mellem føltes som vinter i DK. Julemarkedet bød på småkager, kaffe, julepynt, tombola og julemusik - ligesom vi kender det hjemmefra. Alle boderne på julemarkedet var fra lokale velgørenhedsprojekter, så de penge vi brugte går på alle måder til et godt formål. Sanne hjalp til hos et projekt der hedder Cheeky Monkey, som laver og sælger børnetøj og kostumer. Det gik rigtig godt for projektet - meget bedre end forventet, og de fik en god indtjening på julemarkedet, og vi fik uddelt en masse flyers, så den internationale skare i Phnom Penh nu kender til projektet og kan besøge butikken.
Lørdag aften var vi inviteret til Thanksgiving hos vores amerikanske venner. Ingen af os har været til Thansgiving før, så vi var ret spændte på det. Aftenen var arrangeret som potluck-style, dvs at alle skulle tage en ret med. Vi havde ingen anelse om hvad man spiser til Thanksgiving (udover kalkun, som er import hernede, og derfor meget dyrt), men vi havde heldigvis set at en café nær os solgte Pumpkin Pie i anledningen af Thansgiving, så vi skyndte os at melde os til at tage Pumpkin Pie med.
Aftenen var bare hyggelig, med masser af mad og kage. Der var hængt plakater op hvor man kunne skrive de ting man var taknemmelig for. Ellers bød aftenen bare på snak og sjov. Det er altid fedt at mødes med unge fra hele verden der alle arbejder i Phnom Penh. Så kan man høre lidt om hvordan andre projekter kører og hvilke problemer andre steder har.
Ellers brugte vi weekenden på en masse småting; fodboldkamp, bage rugbrød, skype med venner fra DK, tur til skrædderen, fodmassage/pedicure, passe Adam & Mads (hvor Mads syntes at vi skulle holde "nat-gilde", så det gjorde vi med Pippi, popcorn, Pringles og saltfisk inden de skulle i seng) og restaurantbesøg.
Hverdagen går stille og roligt med arbejde og fritidsinteresser. Michael er efterhånden rigtig glad for at undervise drengene på Future i engelsk. Han synes at det går godt med undervisningen, og drengene virker til at være glade for at han er på Future. Lige nu er der 9 elever i junior-class, men desværre kun 4 i senior-class. Det er en meget lille klasse, men Michael prøver at få det bedste ud af det, og prøver at gøre nogle andre ting med dem, som er nemmere når man er få. Derudover har han sociale aktiviteter med drengene en gang i ugen, og fodbold hver anden fredag. Drengene spørger altid efter hvornår det bliver tid til fredag med fodbold!

Farverige Cambodja

- Det er fedt at have en vorte, og hvis der ovenikøbet kan vokse 5-6 cm lange hår ud af den, er man i den grad stilet!
- Mændene skal gerne have én meget lang fingernegl. Vi har endnu ikke fundet ud af hvad de bruger den til.
- Cambodjanerne har ingen skrupler omkring sikkerheden i trafikken. De kan uden problemer være 25 - 30 mennesker i en minibus til 12. Der kan sagtens være en passager på venstre side af chaufførren, og derudover ser vi ofte 7-8 mennesker på taget af minibusserne.
- iPhone 5 er udkommet i Cambodja. Måske det eneste sted i verden?!?
- I skolen gider børnene ikke sidde på toilettet - de tisser bare på gulvet på badeværelset. Det er fint nok.
- De spiser snegle som snack, selvom alle Cambodjanerne udemærket ved, at det er noget selv de får ondt i maven af. "Det smager bare så godt!"
- Damerne går rundt i pyjamas
- De har Soni Ericsom og "6-11"-Open 24hours
- Bag disken i sandwichbutikken kan man sagtens møde 7 ansatte: 2 til at tage imod bestilling, 1 til at lægge salat i, 1 der står for dressingen og 2 der tager imod betaling. Måske også en supervisor der tjekker de store sedler og måske en anden der tager imod visa-kortet.

Made by: Michael, Maria & Sanne
På en 9 timers bustur til Ho Chi Minh, Vietnam.

Køer i køkkenet og ægte Khmer-style bryllup!

Tiden flyver afsted! Tænk engang - nu er det gråt og trist i Danmark og julen nærmer sig. Det er ikke så sært, at vi synes tiden flyver afsted, for vi laver faktisk noget hele tiden! Vi får så mange nye oplevelser og prøver ting vi aldrig har gjort før.

På motorcykel til provinsen

Michael og en ko!

På besøg i køkkenet/stalden

 For 14 dage siden var vi med Project Future (vores arbejdsplads) i provinsen. Vi skulle ud til en af elevernes mor, til en form for en forældresamtale. Vi kørte afsted på motorcykel i silende regnvejr. Det tog ca 1 time. Fed fornemmelse af køre rundt på motorcykel i den Cambodjanske natur. Da vi ankom til landsbyen hvor familien bor, var der så oversvømmet at vi måtte parkere motorcyklerne hos en anden familie, og herefter sejle i en lille båd ud til familien. Vi sejlede rundt på det der normalt er ris- og agurkemarker. Alt er ødelagt af regnen, og det har desværre store konsekvenser for de familier der normalt lever af afgrøderne. Sarath's mor er alene med omkring 8 børn. Vi fandt aldrig ud af hvor mange børn hun egentlig har. Et af børnene går i skole, en anden er snart færdig med High School. Ellers er resten af børnene droppet ud af skolen og arbejder i stedet. En af dem er så også elev på Future. Hun var rigtig glad for at hendes søn havde fået mulighed for at få noget uddannelse i Phnom Penh. Vi mødte hendes to børnebørn. Den ene var omkring 8 år, og gik ikke i skole. Det er trist at se, fordi man ved at det vil påvirke dem resten af livet. Vi sad i hendes køkken, som også fungerer som stald - det vil sige at vi sad mellem køer, høns, ænder og katte. Vi spiste en banan hos hende, og prøvede at tale lidt med hende på Khmer. Det var en rigtig spændende tur, da vi fik lov at opleve lidt af det liv der er en virkelighed for mange Khmerer.

Vi er kommet godt i gang med arbejde. Michael er begyndt på undervisningen på Future - både for eleverne og for de ansatte på Future. Han underviser mandag, tirsdag, onsdag og fredag. Jeg, Sanne, arbejder på en hjemmeside til Future. Derudover er jeg også begyndt at undervise på en pre-school, hvor eleverne er mellem 1 - 6 år. Jeg skal undervise børnene der er mellem 4 - 6 år i engelsk. Børnene er rigtig dygtige, og det er dejligt at se at der er udvikling i det Cambodjanske skolesystem. Der er stor kontrast til eleverne fra Future, fordi de aldrig rigtig har gået i skole, fordi de er skoletrætte og fordi mange af dem faktisk er analfabeter - de kan ikke læse eller skrive Khmer. Derfor er det dejligt at se den anden side af Cambodja. Børnene på pre-school er dygtige, og de vil virkelig gerne lære. Skolen hedder: "Grow in Wisdom".

Vi er begyndt på at tage dykker-certificater. Vi har taget pool-dykkene, og skal nu have læst vores teori, så vi kan tage de afsluttende prøver. Om 14 dage skal vi til Sihanuk (syd Cambodja) for at tage den endelige prøve i havet.

I fredags var til til Khemer-bryllup! Om morgenen da vi mødte på arbejde, fik vi at vide at vores kollega skulle giftes. Det vidste vi ikke, ogspecielt jeg havde en morgen hvor jeg var træt og bare var væltet ud af sengen. Vi blev kørt til kirken, men kom desværre først da ceremonien var færdig - alligevel skulle vi have taget billeder sammen med brudeparret. Om aftenen blev vi inviteret til fest. Vi vidste intet om hvad vi skulle gøre, hvornår vi skulle komme eller hvad man giver i gave til et bryllup her I nede. Vi var total under-dressed fordi Khmererne er SÅ pyntede når de skal til bryllup. Srey Nit (fra Future) satte mit hår på Khmer-style og satte nogle orkideer i, så jeg lignede en der skulle til bryllup - i hvert fald lidt. Til brylluppet spiste vi en masse mad; and, fisk, rejer, kylling, nødder, grøntsager osv. Michael smagte også griseører. Vi forstod ikke rigtig hvor deres madrester (knogler fra anden, halerne fra rejerne, fiskeben, servietter, dåser osv) blev af, men fandt så ud af, at det man ikke skal bruge på bordet/ikke kan lide, smider man bare ned på gulvet under bordet!!! Da jeg første gang smed et stykke kød på gulvet føltes det nærmest som en forbrydelse...

The Staff from Project Future. Brudeparret i midten
 skiftede tøj op til flere gange i løbet af aftenen.

Konfetti og bryllupskage!

Vi skulle kaste blomster, tænde stjernekastere og klappe på forskellige tidspunkter. Brudeparret skulle tænde lys, skære kage, give kage til forældre/svigerforældre m.m. Efter det var der dans - vi fik op til flere tilbud om at komme på dansegulvet. Vi var de eneste med en anden hudfarve, så der blev kigget ret meget på os og vi blev filmet. Det var en ret sjov oplevelse at være afsted til brylluppet!

Vi har det skønt hernede! Vi er meget sammen med de andre danskere, og slapper meget af sammen med dem. I dag forklarede vi Mads på 4 år, at Michael er Sannes mand. Til det svarede han: "Nej, han er også også Marias mand"..... Det siger vidst lidt om hvor meget vi er sammen hernede! (Maria er den anden volontør).

I morgen rejser vi til Vietnam på ferie. Det blev et lidt langt blogindlæg, men det er jo heldigvis frivilligt at læs med. Ha' det godt allesammen!

Everyday-life in pictures!

Den ene af vores nye billedmalerier!

Med sprogskolen tog vi på tur for at tale med tilfældige Khmerer. Jeg talte med de to damer på bænken.  Den ene havde 8 børn og intet job, hendes fritidsinteresser var at ordne huset; vaske op, lave mad og gøre rent. De var ret interesserede i min hudfarve og min løn!

Lastbilerne bliver tæt pakket.

I Danmark er julen sikkert begyndt at komme frem i butikkerne - hernede kørte vi i en tuktuk der havde en julemand hængende. Kom ikke og sig at vi er bagefter!

Vi har haft fornøjelsen af at være sammen med Marias kæreste Morten. 2 uger som både de og vi nød!

Fra en tuktuk!

Sannes ved poolen på Villa Lanka. Et dejligt sted inde i byen, væk fra trafikken og med massere af grønne planter.

Michael har været til fodboldtræning.

På restaurant med vores sproglærer Dani. Nu går vi til sprog hver onsdag formiddag.

Vi har været på Nagaworld - til den lækreste buffet! Sanne sluttede af med skumfiduser og frugt i chokoladeFONTÆNEN!

Michael leger "stoleleg" med drengene på Project Future

Sanne på Toul Sleng museet

Sanne har besøg af amerikanske veninder Jenny og Lauren. En aften med cookies og "Friends".

Knocked out & sport i Phnom Penh

De sidste 14 dage har desværre været plaget af en del sygdom her i huset. Både Michael og jeg har været hjemme med influenza, selvfølgelig på hver vores tidspunkt. Sært at være forkølet i et så varmt land! På trods af sygdom oplever vi alligevel spændende og nye ting hver uge.
Michael er kommet godt i gang med sin fodboldtræning. Han spiller på et internationalt hold der hedder Bayon Wonderes. På holdet er der omkring 20 forskellige nationaliteter, en del afrikanere og amerikanere. Michael har mulighed for at træne 3 gange i ugen, samt spille kamp både lørdag og søndag. For det mest træner han 1-2 gange i ugen, og spiller kamp en gang i weekenden. Der er flere af spillerne på holdet der normalt spiller kontraktfodbold i den bedste række i Cambodja. Pga regnsæsonen er der pause fra den række nu, og derfor spiller de med på Michaels hold. Det fortæller lidt om hvor udbredt fodbold (ikke) er i Cambodja. Michael får en del tilbud om at være med til kampe fra trænere. Jeg tror han synes han er dygtig:) Han er bl.a. blevet tilbudt at komme med til en turnering i Phuket (Thailand), hvilket han dog har takket nej til. Han fik også tilbuddet om at komme med i en indendørsturnering, selvom pladserne egentlig var optaget. Det sagde han ja til, så det bliver spændende for ham at opleve. Alle os danskere er rigtige fans af Michael hernede. Til den ene kamp vi har været med til, havde vi danske flag med og heppede på ham (måske han syntes det var lidt pinligt, for det var hans første kamp med holdet).
Fredag aften gjorde jeg noget jeg aldrig har prøvet i Danmark før. Jeg tog med mine amerikanske veninder Jenny og Lauren til hiphop-class. Jenny havde set en flyer med reklame for stedet, og tænkte at det kunne være sjovt at prøve. Vi tog med hende. Vi kørte laaaangt uden for centrum med en tuktuk, og fandt stedet (ved et tilfælde). Det var i bedste New Yorker stil en nedlagt fabrikshal der var oplyst af lysstofsrør. I den ene ende af hallen var der boksesække og måtter til kampsport, i den anden spelje på væggen og nogle højtalere. Der var ingen mennesker ud over os, og den franske hiphop-gut der skulle lære os lidt. Ingen af os har prøvet det før, men han var meget tålmodig og hjælpsom til at få lært os de rigtige "moves". Det var rigtig sjovt, og vi vil gerne gøre det igen. Vores eneste problem er transporten. Det kan blive svært for os at komme tilbage til centrum igen, medmindre vi finder en tuktukchauffør der har lyst til at vente på os derude. Nu må vi se hvordan det kommer til at blive.
Ellers går hverdagene stille og roligt her. Vi nyder byen og nyder at gøre brug af de ting den har at byde på, som fx biograf, shooting range og hyggelige restauranter og cafeer. Vi elsker at bevæge os rundt i tuktuk'erne. Det er en skøn form for transport, hvor man når at se en masse og samtidig får lidt luft! Sommetider er vi også herhjemme, ser film og serier, rydder op (ja det skal man selv gøre.....), bestiller mad ude fra, læser nyheder på nettet osv. Man kan godt blive træt af at spise på restaurant hele tiden.
Det er bestemt at min skønne familie kommer og besøger os til jul. Det glæder vi os meget til, og snakker ofte om. Det bliver dejligt at vise dem vores by.
I morgen skal vi bl.a. med danskergruppen på et sted der hedder Nagaworld. Det er et hotel der eftersigende skulle have en KÆMPE buffet med ALT hvad hjertet begærer. Det bliver lækkert. Faktisk regner vi også med at tilbringe juleaften det samme sted:)
Vi har fået fremkaldt ca. 100 billeder af venner og familie, som nu hænger som 2 store billeder på vores værelse. Det er dejligt at kunne se på hele tiden. Godnat fra PP.

Shank you!

I dag har vi været på besøg på Project Future, hvor vi deltog i engleskundervisningen sammen med Srey Nit (leder af Project Future sammen med hendes mand). Det var en rigtig sjov oplevelse. Drengene er mellem 17 og 28 år. De er alle smilende og glade, og synes det er spændende at spørge os om ting. Vi prøvede at lære deres navne, det gik ikke så godt - og i dag var der kun halvdelen af eleverne på Project Future, da de andre ikke er kommet tilbage efter ferien endnu. Det bliver svært at lære alle navne, da vi synes de alle lyder ens.
Vi fik også en god fornemmelse af hvor meget (hvor lidt) engelsk de kan. Drengene går på to forskellige "årgange" alt afhængig af hvor længe de har været på Future. De er delt op i juniorclass og seniorclass. Første udfordring for drengene er at lære at skelne vores bogstaver, og huske hvilke lyde bogstaverne har (på Khmer bruger man ikke bogstaver som vores, så de kender slet ikke bogstaverne). Herefter prøver de at lære at udtale ordene på engelsk. De KAN ikke sige t-lyden i fx short, og de kan ikke sige startlyden i fx thanks eller thin. De kan ikke få deres tunge til at arbejde rigtigt, så lyden kommer rigtigt ud. Det bliver shanks og shin. Det bliver helt klart en udfordring for Michael at prøve at lære dem det.
Vi brugte noget tid på at tale og svare på de spørgsmål de kan på engelsk: Hvad hedder du, hvor gammel er du, har du søstre og brødre osv. Derefter øvede Michael telefonnumre med dem, og til sidst spillede vi et spil med dem.
Man kan tydeligt mærke at engelsk er en stor udfordring for dem. Mange af dem bliver nervøse når de skal sige noget på engelsk, så Michael gjorde meget ud af at rose dem når de sagde tingene på engelsk.
Det var en god oplevelse, så i morgen tager vi på Future og er med til seniorclass undervisningen.

Resten af ugen står på sprog, og på torsdag får vi besøg af en dansker som Michael har gået på efterskole med. Ellers bruger vi tid på at se nogle af de kulturelle ting fra tiden under "De røde Khmer", det er spændende og vildt skræmmende på én gang.
Vi begynder at falde rigtig godt til. Har vænnet os til den hårde seng, sover godt om natten, kan nogenlunde lide det kolde bad, og begynder at kunne finde rundt i byen. Det er dejligt når man kan mærke at det går fremad, og vi er begge rigtig glade for at det er Phnom Penh vi bor i!!

Jungletur i Kampot

I forbindelse med helligdagene Pchum Banh i Cambodja, tog vi en tur sydpå til en by der hedder Kampot. Vi havde nogle dejlige dage, hvor vi fik tid til at se lidt af hvordan provinsen ser ud i Cambodja. Det er meget forskelligt fra Phnom Penh, hvor der kun er få grønne steder. Naturen var virkelig flot, og vi fik nogle gode naturoplevelser. Vi var på to guidede ture. Den første dag var vi på trekking i junglen op på et bjerg, så vandfald og var på en lang og smuk sejltur. Anden dag så vi en pebberplantage, saltmarker, gik i rismarkerne, så grotter og sejlede ud på en ø for at bade. Vi havde en rigtig dejlig tur - der ligger en masse billeder fra turen på Sannes facebookprofil. Billederne beskriver meget godt hvad vi oplevede. Det var skønt at komme lidt væk fra trafikken i Phnom Penh, og ud i naturen, men vi er også glade for at være tilbage, og føler os godt hjemme her.

Car Wash

Vi har brugt dagen i dag på at få ordnet de 3 cykler der står her i volontørhuset i Phnom Penh. Nu kan vi cykle rundt i byen, i stedet for hele tiden at være afhængig af tuktuk'er og moto'er. Det bliver rigtig godt.
Vi trak cyklerne til en cykelsmed, fik sat ny støttefod på en cykel, købte et nyt dæk og ny slange til en anden og fik dem alle sammen smurt med olie.
Cyklerne har stået ubrugte henover sommeren, og de var fedtede og fyldt med støv. Tæt på vores hus ligger et sted hvor de vasker biler (altså ikke af en maskine, men af drenge). Da vi kom gående med cyklerne kiggede de først lidt efter os. Da de ligesom kunne fornemme at vi kom hen mod dem, begyndte de at rejse sig, og da vi så fik sagt at vi gerne ville have cyklerne vasket, skreg de af grin! De kaldte på de andre drenge, grinede og syntes det var så morsomt at vi ville have vasket cykler.
Vi fik cyklerne vasket, tørret og pudset - nu er de SÅ fine. De vidste ikke hvordan de skulle afregne for det. Vi endte med at betale omkring 3 kr for 3 cykler - hvem gider så selv gøre det:)
En lille sjov oplevelse fik de i hvert fald - historien om de hvide mennesker med cyklerne skal nok gå omkring på arbejdspladsen...

Mail fra munk

Så er den første uge i Phnom Penh gået - en uge fyldt med indtryk og oplevelser.
Det går fremad på sprogskolen. Vi bliver fyldt på med så mange nye ord hele tiden, at det til tider kan være svært at finde rundt i det. Vi har hver vores hæfte, hvor vi noterer hvordan vi synes ordene lyder på Khmer.   Pigerne fra sprogskolen er virkelig søde og dygtige til at forstå de ting vi spørger til. I går tog de os med til markedet, hvor vi selv skulle handle frugt ind på Khmer. Indtil videre har vi på 3*2 timer lært sætninger som "Hvordan har du det?", "Har du familie?", "Hvor kommer du fra?"osv. Derudover er vi nu også gode til tal, frugter og forhandlinger på markedet. Det er hårdt, men skægt at lære et nyt sprog.
I dag var vi med sprogskolen på en tur de havde arrangeret for deres elever. I den sidste uge i september er der her i Cambodja en stor højtid, hvor buddhisterne tilbeder de døde. For vores vedkommende betyder det fri fra arbejde/sprogskole hele ugen, for buddhisterne betyder det minimum 7 ture til forskellige templer, med offergaver til munkene bestående af frugt, ris og penge. Det er hårdt at være buddhist i højtiderne!
På turen til et af templerne i dag, så vi hvordan man giver sine offergaver til munkene. Bagefter fik vi lov at tale med en munk. Egentlig var turen arrangeret med henblik på at få talt Khmer, men den munk vi talte med kunne heldigvis snakke engelsk. Han fortalte lidt om sig selv, at han havde været munk i 8 år, siden han var 15 år gammel. Derudover fortalte han lidt om hverdagen som munk. Han var meget nede på jorden, ville gerne tage billeder af os, og inden vi gik ville han gerne udveksle mailadresser med os. Mon der kommer mail fra en munk på et tidspunkt?!?

I lørdags blev vi inviteret til en fest på en lokal skole. Festen bestod sådan set mest i at spise på gulvet sammen. Vi var lidt spændte på hvad maden ville bringe med sig, men det smagte fint og vi kunne alle tåle det:) Lørdag var Sanne også en tur på café med 2 piger fra Australien, samt 2 af de andre danskere.

Søndag var vi med dansker-teamet på Kingdom Resort. Et pool-hotel lidt uden for byen. Dejligt med afslapning, sol og leg i poolen!

Resten af ugen står den på sprog, måske en tur i en pool her i Phnom Penh og ellers alle de tilbud der pludselig dukker op. Vi mødte nogle amerikanske piger til udflugten med sprogskolen, som vi nok skal mødes med på café en dag. Det er spændende at skabe nye kontakter, og med alle de oplevelser vi hele tiden bliver budt på, ved vi ikke hvordan de kommende dage ser ud.

Gadebillede

I Tuktuk på vej mod det nye arbejde

Cambodian style

Maria, som vi bor sammen med, og Sanne på Swensens der laver LÆKRE is!

Phnom Penh fra toppen af shoppingcentret Sorya

Vores hus i Phnom Penh

Odense Banegård

Nye indtryk - 1000 ad gangen!

Så er vi, efter en lang tur, godt ankommet i Phnom Penh. Flyveturen gik som planlagt, kun 10 min forsinkelse på den sidste rute - så det var perfekt!
Vi blev hentet i lufthavnen af en flok kollegaer med danske flag. Dejligt at der var nogen til at hjælpe os videre. Nu har vi brugt et par dage i byen på de vigtigste ting, og hold da op alle de indtryk det giver ligeså snart man kører væk fra lufthavnen!
Igår fik vi købt simkort, slappet af og spise cambodjansk mad. I dag har vi været i kirke, været rundt i byen og handle lidt ind og været en tur i swimmingpool tæt på vores hus.
Huset vi bor i er rigtig fint. Indtil videre kun et par ulemper - ingen varm vand til bad, det skal man lige vænne sig til, samt gekkoer og kakerlakker i køkkenet. Ellers er her rigtig lækkert.
Vi har haft en lille smule jetlag begge to. Var vågne mellem 2.30-5.00 i nat, hvilket resulterede i at vi sov over os - nåede op 10 min før afgang til kirke:)
Priserne er helt skøre hernede. Vi spiser på restaurant for 25 kr, køber vandmeloner til 5 kr og man kan køre 5 timer i bus (til badeferier syd på) for 35 kr tur/retur. Det er helt vildt!
Skal man sms'e til os, gør man det bare på vores danske numre, og så svarer vi fra de cambodjanske numre. Sådan er det billigst for alle:)
Den næste måned skal vi gå på sprogskole 3 gange 2 timer i ugen, bortset fra en uges ferie sidst i september. Det bliver vidst lige til at holde til. Borset fra at vi, når vi kører rundt i byen, hele tiden ser nye ting/steder/butikker/områder vi gerne vil til. Mon ikke vi får nok at se til! I denne uge skal vi også til et bestyrelsesmøde, samt businessmeeting på Project Future, vores nye arbejde.
Vi ser frem til den kommende uge - for hver ny køretur der går, finder vi ud af flere nyttige ting, og prøver at kunne finde lidt rundt i den hektiske trafik. Om ikke andet prøver vi at få os nogle pejlemærker, så vi i det mindste kan finde hjem igen.

Ready to go!

Så er det i morgen vi forlader Danmark for denne gang. Vi bruger dagen på at ordne de sidste små-ting. Endelig har vi fået vores visum, så nu kan vi også komme ind i landet. Ellers skal det sidste pakkes, der skal printes flybilletter og tjekkes at pas ikke ligger i en flyttekasse i Århus.
Vi glæder os til at komme afsted, men har også en lang rejse foran os. Vi flyver fra Kastrup 15.25, mellemlander i Paris og Bangkok, og så er vi i Phnom Penh lørdag formiddag (dansk tid).
Vi flyver fra regn og blæst i Danmark, og lander i Cambodja til 30 grader og regntid. LÆKKERT!

Vi tæller ned... og opretter blog!

Velkommen på vores Cambodja-blog. Vi håber at man på denne side kan få et lille indblik i hvilke oplevelser vi vil møde i det kommende år. Bloggen kører på Cambodjansk tid, her i den danske sommertid er tidsforskellen på +5 timer. 
Tiden er nu kommet, hvor vi begynder at kunne overskue hvordan de sidste uger i Danmark kommer til at forløbe. Der skal ske rigtig meget inden afrejse, og vi skal nå at se en masse venner og familie. Det er dejligt at være her hjemme i Danmark i den danske sommer.
Vi ved stadig ikke helt hvilke arbejdsopgaver der ligger og venter forude, men vi starter også først op med arbejde efter et par uger på sprogskole i Phnom Penh.
I det hele taget er det svært for os at forholde os til hvad det lige er vi skal forvente og glæde os til. Vi har set nogle billeder af arbejdet samt vores nye hus, men først når vi er afsted ved vi præcis hvad det er vi skal glæde os til!
Meeen... Man kan godt glæde sig til noget, man ikke rigtig ved hvad er!