De sidste 14 dage har desværre været plaget af en del sygdom her i huset. Både Michael og jeg har været hjemme med influenza, selvfølgelig på hver vores tidspunkt. Sært at være forkølet i et så varmt land! På trods af sygdom oplever vi alligevel spændende og nye ting hver uge.
Michael er kommet godt i gang med sin fodboldtræning. Han spiller på et internationalt hold der hedder Bayon Wonderes. På holdet er der omkring 20 forskellige nationaliteter, en del afrikanere og amerikanere. Michael har mulighed for at træne 3 gange i ugen, samt spille kamp både lørdag og søndag. For det mest træner han 1-2 gange i ugen, og spiller kamp en gang i weekenden. Der er flere af spillerne på holdet der normalt spiller kontraktfodbold i den bedste række i Cambodja. Pga regnsæsonen er der pause fra den række nu, og derfor spiller de med på Michaels hold. Det fortæller lidt om hvor udbredt fodbold (ikke) er i Cambodja. Michael får en del tilbud om at være med til kampe fra trænere. Jeg tror han synes han er dygtig:) Han er bl.a. blevet tilbudt at komme med til en turnering i Phuket (Thailand), hvilket han dog har takket nej til. Han fik også tilbuddet om at komme med i en indendørsturnering, selvom pladserne egentlig var optaget. Det sagde han ja til, så det bliver spændende for ham at opleve. Alle os danskere er rigtige fans af Michael hernede. Til den ene kamp vi har været med til, havde vi danske flag med og heppede på ham (måske han syntes det var lidt pinligt, for det var hans første kamp med holdet).
Fredag aften gjorde jeg noget jeg aldrig har prøvet i Danmark før. Jeg tog med mine amerikanske veninder Jenny og Lauren til hiphop-class. Jenny havde set en flyer med reklame for stedet, og tænkte at det kunne være sjovt at prøve. Vi tog med hende. Vi kørte laaaangt uden for centrum med en tuktuk, og fandt stedet (ved et tilfælde). Det var i bedste New Yorker stil en nedlagt fabrikshal der var oplyst af lysstofsrør. I den ene ende af hallen var der boksesække og måtter til kampsport, i den anden spelje på væggen og nogle højtalere. Der var ingen mennesker ud over os, og den franske hiphop-gut der skulle lære os lidt. Ingen af os har prøvet det før, men han var meget tålmodig og hjælpsom til at få lært os de rigtige "moves". Det var rigtig sjovt, og vi vil gerne gøre det igen. Vores eneste problem er transporten. Det kan blive svært for os at komme tilbage til centrum igen, medmindre vi finder en tuktukchauffør der har lyst til at vente på os derude. Nu må vi se hvordan det kommer til at blive.
Ellers går hverdagene stille og roligt her. Vi nyder byen og nyder at gøre brug af de ting den har at byde på, som fx biograf, shooting range og hyggelige restauranter og cafeer. Vi elsker at bevæge os rundt i tuktuk'erne. Det er en skøn form for transport, hvor man når at se en masse og samtidig får lidt luft! Sommetider er vi også herhjemme, ser film og serier, rydder op (ja det skal man selv gøre.....), bestiller mad ude fra, læser nyheder på nettet osv. Man kan godt blive træt af at spise på restaurant hele tiden.
Det er bestemt at min skønne familie kommer og besøger os til jul. Det glæder vi os meget til, og snakker ofte om. Det bliver dejligt at vise dem vores by.
I morgen skal vi bl.a. med danskergruppen på et sted der hedder Nagaworld. Det er et hotel der eftersigende skulle have en KÆMPE buffet med ALT hvad hjertet begærer. Det bliver lækkert. Faktisk regner vi også med at tilbringe juleaften det samme sted:)
Vi har fået fremkaldt ca. 100 billeder af venner og familie, som nu hænger som 2 store billeder på vores værelse. Det er dejligt at kunne se på hele tiden. Godnat fra PP.
