mandag den 3. oktober 2011
Jungletur i Kampot
I forbindelse med helligdagene Pchum Banh i Cambodja, tog vi en tur sydpå til en by der hedder Kampot. Vi havde nogle dejlige dage, hvor vi fik tid til at se lidt af hvordan provinsen ser ud i Cambodja. Det er meget forskelligt fra Phnom Penh, hvor der kun er få grønne steder. Naturen var virkelig flot, og vi fik nogle gode naturoplevelser. Vi var på to guidede ture. Den første dag var vi på trekking i junglen op på et bjerg, så vandfald og var på en lang og smuk sejltur. Anden dag så vi en pebberplantage, saltmarker, gik i rismarkerne, så grotter og sejlede ud på en ø for at bade. Vi havde en rigtig dejlig tur - der ligger en masse billeder fra turen på Sannes facebookprofil. Billederne beskriver meget godt hvad vi oplevede. Det var skønt at komme lidt væk fra trafikken i Phnom Penh, og ud i naturen, men vi er også glade for at være tilbage, og føler os godt hjemme her.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar