| På motorcykel til provinsen |
| Michael og en ko! |
| På besøg i køkkenet/stalden |
Vi er kommet godt i gang med arbejde. Michael er begyndt på undervisningen på Future - både for eleverne og for de ansatte på Future. Han underviser mandag, tirsdag, onsdag og fredag. Jeg, Sanne, arbejder på en hjemmeside til Future. Derudover er jeg også begyndt at undervise på en pre-school, hvor eleverne er mellem 1 - 6 år. Jeg skal undervise børnene der er mellem 4 - 6 år i engelsk. Børnene er rigtig dygtige, og det er dejligt at se at der er udvikling i det Cambodjanske skolesystem. Der er stor kontrast til eleverne fra Future, fordi de aldrig rigtig har gået i skole, fordi de er skoletrætte og fordi mange af dem faktisk er analfabeter - de kan ikke læse eller skrive Khmer. Derfor er det dejligt at se den anden side af Cambodja. Børnene på pre-school er dygtige, og de vil virkelig gerne lære. Skolen hedder: "Grow in Wisdom".
Vi er begyndt på at tage dykker-certificater. Vi har taget pool-dykkene, og skal nu have læst vores teori, så vi kan tage de afsluttende prøver. Om 14 dage skal vi til Sihanuk (syd Cambodja) for at tage den endelige prøve i havet.
I fredags var til til Khemer-bryllup! Om morgenen da vi mødte på arbejde, fik vi at vide at vores kollega skulle giftes. Det vidste vi ikke, ogspecielt jeg havde en morgen hvor jeg var træt og bare var væltet ud af sengen. Vi blev kørt til kirken, men kom desværre først da ceremonien var færdig - alligevel skulle vi have taget billeder sammen med brudeparret. Om aftenen blev vi inviteret til fest. Vi vidste intet om hvad vi skulle gøre, hvornår vi skulle komme eller hvad man giver i gave til et bryllup her I nede. Vi var total under-dressed fordi Khmererne er SÅ pyntede når de skal til bryllup. Srey Nit (fra Future) satte mit hår på Khmer-style og satte nogle orkideer i, så jeg lignede en der skulle til bryllup - i hvert fald lidt. Til brylluppet spiste vi en masse mad; and, fisk, rejer, kylling, nødder, grøntsager osv. Michael smagte også griseører. Vi forstod ikke rigtig hvor deres madrester (knogler fra anden, halerne fra rejerne, fiskeben, servietter, dåser osv) blev af, men fandt så ud af, at det man ikke skal bruge på bordet/ikke kan lide, smider man bare ned på gulvet under bordet!!! Da jeg første gang smed et stykke kød på gulvet føltes det nærmest som en forbrydelse...
| The Staff from Project Future. Brudeparret i midten skiftede tøj op til flere gange i løbet af aftenen. |
| Konfetti og bryllupskage! |
Vi har det skønt hernede! Vi er meget sammen med de andre danskere, og slapper meget af sammen med dem. I dag forklarede vi Mads på 4 år, at Michael er Sannes mand. Til det svarede han: "Nej, han er også også Marias mand"..... Det siger vidst lidt om hvor meget vi er sammen hernede! (Maria er den anden volontør).
I morgen rejser vi til Vietnam på ferie. Det blev et lidt langt blogindlæg, men det er jo heldigvis frivilligt at læs med. Ha' det godt allesammen!
Ikke spor for langt til mig... jeg elsker at læse om jeres liv derude, og jeg glæder mig SÅ meget til om 6 uger, hvor vi alle 6 skal opleve "jeres" by og "jeres" land in real life :)
SvarSletK.h. mor Karin