Lidt nyt fra arbejdet på "Sak Saum" og "Sons of Cambodia"!

I marts måned blev der fundet en ny medarbejder til "Sak Saum", som jeg har oplært til at kunne lave nogle af de nye ting, jeg har sat i gang på arbejdet. Hun kommer ikke fra en baggrund hvor hun har oplevet menneskehandel, men gennem vores snak, der langsomt udviklede sig, fandt jeg hurtigt ud af at hun alligevel har sine ar på sjælen! De fleste af hendes familiemedlemmer er døde, nu har hun kun nogle få af sine brødre tilbage. Hun er 26 år, og er gift med en mand hun har mødt gennem kirken. Jeg synes, at jeg kan mærke at hun er glad for sin mand, men de har et stort og brændende ønske om at få et barn! Hun har fortalt mig at hun har været gravid fire gange, men alle fire gange døde barnet omkring 3. – 4. måned.  Med det Khmer jeg nu kan, fik hun forklaret mig noget om at hendes livmoder ikke fungerer optimalt. Inden hun startede arbejdet på "Sak Saum", sagde hendes mand til hende, at han troede på, at hvis hun fik et godt job på et kristent sted, ville hun blive gravid igen. Nu er hun så 2 måneder henne i sin graviditet, og vi håber på at dette barn klarer sig gennem hele graviditeten.
Det minder mig om hvordan forskellig en Khmers verden er fra vores egen. Er man ikke i stand til at få børn, er det bare ærgerligt, her er ingen muligheden for hjælp – i det mindste ikke muligheder man kan betale! En af vores danske kollegaer arbejder med for tidligt fødte babyer. Også her kan det virkelig ses hvor få midler de har. Hvis hjælpemidlerne ikke er ledige, er der ikke så meget at gøre, og babyerne dør. For en måned siden blev en af Khmer lederne fra mit arbejde kidnappet og mishandlet. Hun slap heldigvis væk, og har det godt nu. Der er stadig ingen der ved hvorfor hun blev kidnappet, men den tanke lever de med – det er kun en dårlig side af livet. Det er simpelthen så sjældent at vi hører nogen af de lokale beklage sig over deres land, deres mangel på penge, deres hospitalssystem, deres liv eller deres muligheder. I stedet har de en evne til at se på det de egentlig har, og glædes over det. Mon ikke vi er flere der kunne lære af det?
Michael har haft en rigtig god begyndelse på sit nye arbejde. Selvom han kun har været der i en kort periode, er der alligevel sket en masse små skridt på vejen mod at hjælpe drengene til at få deres identitet tilbage igen.
I sidste uge blev to af drengene klippet i deres frokostpause. Michael kunne næsten ikke kende dem da han kom tilbage efter frokost. Måske kan det ses som en lille ting, men for dem er det et stort skridt. Alle piger kan vel sætte sig ind i, at hvis man har brugt lang tid på at gro sit hår langt, kræver det overvejelse før man bare klipper det af. Drengene her har ikke kun ville have langt hår, fordi de synes det er pænt, men også fordi det har skulle forme den person de har prøvet at udvikle. Nu er de i hvert fald et lille skridt tættere på at blive som drenge igen.
På arbejdet er der en dreng, som har været hos "Sons" noget tid. Han har haft til opgave at sidde med nogle småting, bl.a. male nogle af de træting drengene producerer. De har dog haft en del problemer med, at drengen ikke har kunnet holde sig vågen til dette arbejde, da han stadig arbejder som prostitueret om natten (desværre). Derfor, har han praktisk talt siddet og sovet over arbejdet på "Sons". Efter Michael er startet på Daughters, har de haft mulighed for at lave nogle omrokeringer i arbejdet. Det vil sige, at de nu har bestemt at ”den sovende” dreng skal arbejde sammen med Michael, og lære at lave rammer med tap-samlinger (!?!). De startede på det i fredags, og Michael var vildt overrasket over hvor meget drengen egentlig kunne. Har var super dygtig til at lave samlingerne, og syntes at det var spændende at lære. Michael fik mulighed for a have nogle timer sammen med ham, hvor han virkelig kunne rose ham, og lave noget praktisk og mere spændende arbejde.