Shank you!

I dag har vi været på besøg på Project Future, hvor vi deltog i engleskundervisningen sammen med Srey Nit (leder af Project Future sammen med hendes mand). Det var en rigtig sjov oplevelse. Drengene er mellem 17 og 28 år. De er alle smilende og glade, og synes det er spændende at spørge os om ting. Vi prøvede at lære deres navne, det gik ikke så godt - og i dag var der kun halvdelen af eleverne på Project Future, da de andre ikke er kommet tilbage efter ferien endnu. Det bliver svært at lære alle navne, da vi synes de alle lyder ens.
Vi fik også en god fornemmelse af hvor meget (hvor lidt) engelsk de kan. Drengene går på to forskellige "årgange" alt afhængig af hvor længe de har været på Future. De er delt op i juniorclass og seniorclass. Første udfordring for drengene er at lære at skelne vores bogstaver, og huske hvilke lyde bogstaverne har (på Khmer bruger man ikke bogstaver som vores, så de kender slet ikke bogstaverne). Herefter prøver de at lære at udtale ordene på engelsk. De KAN ikke sige t-lyden i fx short, og de kan ikke sige startlyden i fx thanks eller thin. De kan ikke få deres tunge til at arbejde rigtigt, så lyden kommer rigtigt ud. Det bliver shanks og shin. Det bliver helt klart en udfordring for Michael at prøve at lære dem det.
Vi brugte noget tid på at tale og svare på de spørgsmål de kan på engelsk: Hvad hedder du, hvor gammel er du, har du søstre og brødre osv. Derefter øvede Michael telefonnumre med dem, og til sidst spillede vi et spil med dem.
Man kan tydeligt mærke at engelsk er en stor udfordring for dem. Mange af dem bliver nervøse når de skal sige noget på engelsk, så Michael gjorde meget ud af at rose dem når de sagde tingene på engelsk.
Det var en god oplevelse, så i morgen tager vi på Future og er med til seniorclass undervisningen.

Resten af ugen står på sprog, og på torsdag får vi besøg af en dansker som Michael har gået på efterskole med. Ellers bruger vi tid på at se nogle af de kulturelle ting fra tiden under "De røde Khmer", det er spændende og vildt skræmmende på én gang.
Vi begynder at falde rigtig godt til. Har vænnet os til den hårde seng, sover godt om natten, kan nogenlunde lide det kolde bad, og begynder at kunne finde rundt i byen. Det er dejligt når man kan mærke at det går fremad, og vi er begge rigtig glade for at det er Phnom Penh vi bor i!!