Gode dage og glade børn! -og godt nytår forresten....

Hvad sker der for alle de tern?

Efter en dejlig jul i Cambodja, er vi nu så småt på vej ind i år 2012. Julen tilbragte vi sammen med min familie, og vi havde 10 skønne dage der bød på lidt af hvert! Vi nåede faktisk at vise dem ALT det vi gerne ville, at de skulle se i Cambodja - samtidig med at vi holdte en jul der næsten svarede til en dansk jul. Derudover blev der også tid til både shopping, afslapning og sjov! Jeg har lagt en masse billeder på Facebook, som I kan se. De fortæller vist meget godt om alt det vi har oplevet. Det var slet ikke så trist som forventet at tage afsked, da vi bare er så taknemmelig over at de kom, og vi havde nogle fantastiske dage sammen!

Afsked i Phnom Penh Airport

I december måned sagde vi også farvel til Maria som vi har boet sammen med i næsten 4 måneder. Det var trist at skulle sige farvel til hende, men vi er også glade på hendes vegne over, at hun nu er sammen med sin kæreste og familie i Danmark. Så glæder vi os i stedet over det fantastiske venskab vi har fået med hende, og specielt over at hun flytter til Århus her i januar måned - og forhåbentlig stadig er der når vi engang kommer tilbage:)

Januar kommer helt sikkert, og forhåbentligt, til at stå i ændringernes tegn!
Helt sikkert, fordi der her i starten af januar kommer en ny volontør, Signe, som skal overtage samme stilling som Maria havde. Det bliver spændende for os at skulle vise hende på plads i en overvældende by, som vi efterhånden har vænnet os til.
Forhåbentligt, fordi jeg her i januar gerne skulle finde på plads i min arbejdssituation. Jeg er begyndt at søge arbejde, og er spændt på hvad det kan bringe med sig. Jeg tror på at der er en plads til mig! -jeg skal bare finde den. Det er endnu ikke fastlagt hvor meget tid jeg kommer til at tilbringe på Project Future, alt sammen er noget der skal findes ud af i de kommende måneder.
Michael skal holde sine første eksamener for drengene på Project Future her i januar måned. Det er han spændt på - mon de kan huske noget af det han har lært dem?!?

Igår tog vi med Sitha fra Project Future ud til hans kirke i provinsen - en køretur på ca. 1 time. Han styrer kirken sammen med nogle andre Khmerer fra Phnom Penh, og igår havde de planlagt en julegudstjeneste for de lokale. Det var første gang at vi var med i en Khmer kirke, og vi forstod faktisk ikke så meget af det der foregik, men det var spændende at se! Sitha havde inviteret en af hans venner til at tale, og det eneste vi fangede var at juleevangeliet blev læst højt (der var tilstrækkeligt med fremmedord til at vi kunne fornemme hvad der blev læst). Børnene fik alle jule-godte-poser med nudler og slik i, og de var lykkelige over at have deres egen pose at gå rundt med. Der var så mange glade børneansigter (måske omkring 150 børn), men desværre gik vores camera tør for strøm. Derudover blev der lavet pakkespil mellem sangene, da alle havde et nummer klistret på et sangblad. Det var noget som de gik meget op i, og dem der vandt de små gaver blev meget glade! Til sidst blev der uddelt jule-pakker med nyttige ting til familierne fra landsbyen. De var så taknemmlige over at få bare lidt!

Til sidst sad vi under den smukkeste solnedgang i Cambodjas grove natur, og spiste ris-suppe. Eller, det vil sige, vi spiste ikke så meget - det smagte dårligt, og vi tænkte at hvis vi ikke spiste, var der mere til de andre:)

Nytårsaften skal vi tilbringe sammen med vores amerikanske venner. Vi har ikke rigtig de store forventninger til i aften, det bliver i hvert fald ikke som vi kender det fra Danmark. I stedet glæder vi os over at have gode venner i byen vi kan være sammen med.

Godt nytår til alle der læser med!

Julefrokost og remoulade: No go...

Har meldt fra til årets eneste julefrokost, fordi vi skulle medbringe remoulade!! Hallo, vi har jo ikke remoulade i dette land! Hvad tænker det danske konsulat dog på?!. Nå, men det måtte altså blive en aflysning (måske gad vi heller ikke rigtigt...). Tænk at man faktisk synes det er okay, at have nul julefrokoster på kontoen i år. Det her land gør meget ved én...

Vi har forresten fået returbilletter til Danmark. Vi lander den 27. juni i Kastrup kl. 12.50! Der er heldigvis lang tid til.

Okay, måske er remouladen ikke hele grunden, men det er grund nok! :) (Specielt når man faktisk ikke rigtig gider...)

Nye opgaver og nye muligheder!

December måned i Cambodja kan faktisk godt være rigtig hyggelig! Specielt når man har skrabejulekalender fra DK, julepynt fra dansk barndom og noget der minder om havregrynskugler i køleskabet, meeen, vi glæder os enormt meget til at få besøg af familien om lidt over en uge. Vi bliver 18 mennesker samlet til juleaften, en blanding af danskere fra DK, danskere bosiddende i Cambodja og folk fra Korea. Spændende hvad den aften kan byde på. Jagten på pakker til pakkelegen er begyndt, og der er Cambodja et oplagt land at være i!
Michael er stadig i fuld gang med engelskundervisningen på Future. Han er ved at planlægge mundtlig og skriftlig eksamen til januar måned. Der er desværre kun 5 elever tilbage i hver klasse, da eleverne ligeså langsomt falder fra af den ene eller den anden grund. Det er rigtig ærgerligt. Det gør på den anden side at han kan fokusere mere på den enkelte elev. Michael har pga december måned også haft julepakke-leg med eleverne, det syntes de var morsomt!
Som et led i videreudviklingen af Michaels arbejdsopgaver, er det blevet bestemt at han ind i mellem skal have nogle eftermiddage sammen med Mads på 4 år. Mads har brug for at komme ud og være rigtig dreng, og få brændt en masse energi af, så det bliver Michaels arbejdsbeskrivelse på det punkt. Mads er en rigtig sød dreng, og første gang Michael og Mads havde en eftermiddag sammen stod den på fodbold med dertilhørende fodboldskrammer på knæerne, spytteleg, bøvseleg og cola. Mads var SÅ glad bagefter! Fedt...
Ang. mine (Sanne) arbejdsopgaver er det hele meget udefineret på nuværende tidspunkt. Jeg har været på Future i ca. 1,5 måned, men måtte til sidst sige fra, da der simpelthen ikke var arbejdsopgaver til mig. Stedet er ikke så godt egnet til en volontør uden definerede arbejdsopgaver. Derfor bliver den næste periode for mit vedkommende en tid jeg skal bruge på at undersøge mine fremtidige arbejdsmuligheder. Jeg skal rundt i byen til de forskellige projekter jeg kunne tænke mig at være tilknyttet til, og få en fornemmelse af hvem der kan bruge min hjælp, og hvad jeg så ville kunne komme til at lave.
Min drøm er at blive tilknyttet et projekt for tidligere prostituerede, og sammen med dem på en eller anden måde arbejde med kreative ting. Jeg har nogle idéer til stedet jeg vil forhøre mig, men det er en proces der kommer til at tage noget tid.
Indtil da arbejde jeg lidt for vores organisation. Jeg har etableret vores nye kontor her i PP, med alt fra møbler til blyanter. Derudover hjælper jeg de andre danskere der hvor jeg nu kan.
Det er meget frustrerende for mig at have været her 1/3 del af min tid i PP, og stadig ikke have fundet min rette hylde rent arbejdsmæssigt. Vores stillinger på Future er nye, og derfor er der ikke rigtig nogen der har vidst hvad det egentlige behov på stedet var. Jeg føler desværre bare at tiden flyver afsted, og derfor bliver jeg frustreret over ikke at være et sted hvor jeg kan føle at jeg udretter noget. Derfor er det rigtig dejligt at jeg alligvel har det så godt hernede overordnet set, så går det hele lidt nemmere. Jeg håber der kommer mere afklaring på mit arbejde engang efter julen.
Lige nu glæder jeg mig over at min familie snart kommer, at vi har fri fra arbejde de dage de er her og at vi i 2012 kan se frem til ferier på Bali, i Kuala Lumpur og Thailand!
Næste uge står den på julegaveindkøb (what!?!), og ellers at nyde den sidste uge Maria har i PP, sammen med hende. Hun rejser desværre hjem til Danmark lige inden jul. Hende kommer vi til at savne!

Christmas Fair, Thanksgiving & "Nat-gilde"!

Efter en dejlig ferie i Vietnam, hvor vi fik slappet af, shoppet, set lidt kulturelt og nydt friheden, er vi nu tilbage i hverdagen i Phnom Penh (der er en del billeder på Facebook der viser lidt om hvad vi lavede på vores ferie i Ho Chi Minh).

I forrige weekend var vi en tur i Sihanoukville, da vi skulle færdiggøre vores dykkerbevis. Vi kom derned sent fredag aften, efter en frygtelig bustur i minusgrader og med mega højt musik. Lørdag morgen kl. 6.30 skulle vi så afsted fra dykkerstedet og ud med deres båd. Vi skulle på en over-night tur, med 4 forskellige dyk. Vi var de eneste der skulle tage eksamen, så vi var afsted sammen med vores instruktør og 3 besætningsmedlemmer på båden, der lavede mad til os. Vi startede efter morgenmaden med det første dyk, herefter fulgte de andre dyk med cirka 1 1/2 times pause i mellem. Vi tog tre dyk lørdag, hver på 1 time. Søndag tog vi det sidste dyk og den afsluttende teoriprøve. Vi dykkede ned til 17 meter, og så en masse fisk. Vi så helt små fisk på ca 10 cm og store fisk på op til 80 cm i alle mulige farver; blå, gul, sort, lilla, orange, hvid og grå. De fleste fisk var meget farvestrålende og ofte med striber eller prikker. Sannes formål med turen var at se en klovnfisk (som i "Find Nemo"). Sådan en så vi næsten - vi så en klovnfisk der var sort og hvid med orange mund, så ikke den helt rigtige klovnfisk, hvilket nok betyder at vi må afsted igen.

Adventstiden har ramt Danmark, og det vil jo så også sige at den har ramt Cambodja, selvom det ikke føles sådan hernede. Dog var vi i weekenden til et stort internationalt julemarked på et hotel her i Phnom Penh. Det var en rigtig hyggelig måde at starte julen på - i sommertøj i aircondition der var så kold at det ind i mellem føltes som vinter i DK. Julemarkedet bød på småkager, kaffe, julepynt, tombola og julemusik - ligesom vi kender det hjemmefra. Alle boderne på julemarkedet var fra lokale velgørenhedsprojekter, så de penge vi brugte går på alle måder til et godt formål. Sanne hjalp til hos et projekt der hedder Cheeky Monkey, som laver og sælger børnetøj og kostumer. Det gik rigtig godt for projektet - meget bedre end forventet, og de fik en god indtjening på julemarkedet, og vi fik uddelt en masse flyers, så den internationale skare i Phnom Penh nu kender til projektet og kan besøge butikken.
Lørdag aften var vi inviteret til Thanksgiving hos vores amerikanske venner. Ingen af os har været til Thansgiving før, så vi var ret spændte på det. Aftenen var arrangeret som potluck-style, dvs at alle skulle tage en ret med. Vi havde ingen anelse om hvad man spiser til Thanksgiving (udover kalkun, som er import hernede, og derfor meget dyrt), men vi havde heldigvis set at en café nær os solgte Pumpkin Pie i anledningen af Thansgiving, så vi skyndte os at melde os til at tage Pumpkin Pie med.
Aftenen var bare hyggelig, med masser af mad og kage. Der var hængt plakater op hvor man kunne skrive de ting man var taknemmelig for. Ellers bød aftenen bare på snak og sjov. Det er altid fedt at mødes med unge fra hele verden der alle arbejder i Phnom Penh. Så kan man høre lidt om hvordan andre projekter kører og hvilke problemer andre steder har.
Ellers brugte vi weekenden på en masse småting; fodboldkamp, bage rugbrød, skype med venner fra DK, tur til skrædderen, fodmassage/pedicure, passe Adam & Mads (hvor Mads syntes at vi skulle holde "nat-gilde", så det gjorde vi med Pippi, popcorn, Pringles og saltfisk inden de skulle i seng) og restaurantbesøg.
Hverdagen går stille og roligt med arbejde og fritidsinteresser. Michael er efterhånden rigtig glad for at undervise drengene på Future i engelsk. Han synes at det går godt med undervisningen, og drengene virker til at være glade for at han er på Future. Lige nu er der 9 elever i junior-class, men desværre kun 4 i senior-class. Det er en meget lille klasse, men Michael prøver at få det bedste ud af det, og prøver at gøre nogle andre ting med dem, som er nemmere når man er få. Derudover har han sociale aktiviteter med drengene en gang i ugen, og fodbold hver anden fredag. Drengene spørger altid efter hvornår det bliver tid til fredag med fodbold!

Farverige Cambodja

- Det er fedt at have en vorte, og hvis der ovenikøbet kan vokse 5-6 cm lange hår ud af den, er man i den grad stilet!
- Mændene skal gerne have én meget lang fingernegl. Vi har endnu ikke fundet ud af hvad de bruger den til.
- Cambodjanerne har ingen skrupler omkring sikkerheden i trafikken. De kan uden problemer være 25 - 30 mennesker i en minibus til 12. Der kan sagtens være en passager på venstre side af chaufførren, og derudover ser vi ofte 7-8 mennesker på taget af minibusserne.
- iPhone 5 er udkommet i Cambodja. Måske det eneste sted i verden?!?
- I skolen gider børnene ikke sidde på toilettet - de tisser bare på gulvet på badeværelset. Det er fint nok.
- De spiser snegle som snack, selvom alle Cambodjanerne udemærket ved, at det er noget selv de får ondt i maven af. "Det smager bare så godt!"
- Damerne går rundt i pyjamas
- De har Soni Ericsom og "6-11"-Open 24hours
- Bag disken i sandwichbutikken kan man sagtens møde 7 ansatte: 2 til at tage imod bestilling, 1 til at lægge salat i, 1 der står for dressingen og 2 der tager imod betaling. Måske også en supervisor der tjekker de store sedler og måske en anden der tager imod visa-kortet.

Made by: Michael, Maria & Sanne
På en 9 timers bustur til Ho Chi Minh, Vietnam.

Køer i køkkenet og ægte Khmer-style bryllup!

Tiden flyver afsted! Tænk engang - nu er det gråt og trist i Danmark og julen nærmer sig. Det er ikke så sært, at vi synes tiden flyver afsted, for vi laver faktisk noget hele tiden! Vi får så mange nye oplevelser og prøver ting vi aldrig har gjort før.

På motorcykel til provinsen

Michael og en ko!

På besøg i køkkenet/stalden

 For 14 dage siden var vi med Project Future (vores arbejdsplads) i provinsen. Vi skulle ud til en af elevernes mor, til en form for en forældresamtale. Vi kørte afsted på motorcykel i silende regnvejr. Det tog ca 1 time. Fed fornemmelse af køre rundt på motorcykel i den Cambodjanske natur. Da vi ankom til landsbyen hvor familien bor, var der så oversvømmet at vi måtte parkere motorcyklerne hos en anden familie, og herefter sejle i en lille båd ud til familien. Vi sejlede rundt på det der normalt er ris- og agurkemarker. Alt er ødelagt af regnen, og det har desværre store konsekvenser for de familier der normalt lever af afgrøderne. Sarath's mor er alene med omkring 8 børn. Vi fandt aldrig ud af hvor mange børn hun egentlig har. Et af børnene går i skole, en anden er snart færdig med High School. Ellers er resten af børnene droppet ud af skolen og arbejder i stedet. En af dem er så også elev på Future. Hun var rigtig glad for at hendes søn havde fået mulighed for at få noget uddannelse i Phnom Penh. Vi mødte hendes to børnebørn. Den ene var omkring 8 år, og gik ikke i skole. Det er trist at se, fordi man ved at det vil påvirke dem resten af livet. Vi sad i hendes køkken, som også fungerer som stald - det vil sige at vi sad mellem køer, høns, ænder og katte. Vi spiste en banan hos hende, og prøvede at tale lidt med hende på Khmer. Det var en rigtig spændende tur, da vi fik lov at opleve lidt af det liv der er en virkelighed for mange Khmerer.

Vi er kommet godt i gang med arbejde. Michael er begyndt på undervisningen på Future - både for eleverne og for de ansatte på Future. Han underviser mandag, tirsdag, onsdag og fredag. Jeg, Sanne, arbejder på en hjemmeside til Future. Derudover er jeg også begyndt at undervise på en pre-school, hvor eleverne er mellem 1 - 6 år. Jeg skal undervise børnene der er mellem 4 - 6 år i engelsk. Børnene er rigtig dygtige, og det er dejligt at se at der er udvikling i det Cambodjanske skolesystem. Der er stor kontrast til eleverne fra Future, fordi de aldrig rigtig har gået i skole, fordi de er skoletrætte og fordi mange af dem faktisk er analfabeter - de kan ikke læse eller skrive Khmer. Derfor er det dejligt at se den anden side af Cambodja. Børnene på pre-school er dygtige, og de vil virkelig gerne lære. Skolen hedder: "Grow in Wisdom".

Vi er begyndt på at tage dykker-certificater. Vi har taget pool-dykkene, og skal nu have læst vores teori, så vi kan tage de afsluttende prøver. Om 14 dage skal vi til Sihanuk (syd Cambodja) for at tage den endelige prøve i havet.

I fredags var til til Khemer-bryllup! Om morgenen da vi mødte på arbejde, fik vi at vide at vores kollega skulle giftes. Det vidste vi ikke, ogspecielt jeg havde en morgen hvor jeg var træt og bare var væltet ud af sengen. Vi blev kørt til kirken, men kom desværre først da ceremonien var færdig - alligevel skulle vi have taget billeder sammen med brudeparret. Om aftenen blev vi inviteret til fest. Vi vidste intet om hvad vi skulle gøre, hvornår vi skulle komme eller hvad man giver i gave til et bryllup her I nede. Vi var total under-dressed fordi Khmererne er SÅ pyntede når de skal til bryllup. Srey Nit (fra Future) satte mit hår på Khmer-style og satte nogle orkideer i, så jeg lignede en der skulle til bryllup - i hvert fald lidt. Til brylluppet spiste vi en masse mad; and, fisk, rejer, kylling, nødder, grøntsager osv. Michael smagte også griseører. Vi forstod ikke rigtig hvor deres madrester (knogler fra anden, halerne fra rejerne, fiskeben, servietter, dåser osv) blev af, men fandt så ud af, at det man ikke skal bruge på bordet/ikke kan lide, smider man bare ned på gulvet under bordet!!! Da jeg første gang smed et stykke kød på gulvet føltes det nærmest som en forbrydelse...

The Staff from Project Future. Brudeparret i midten
 skiftede tøj op til flere gange i løbet af aftenen.

Konfetti og bryllupskage!

Vi skulle kaste blomster, tænde stjernekastere og klappe på forskellige tidspunkter. Brudeparret skulle tænde lys, skære kage, give kage til forældre/svigerforældre m.m. Efter det var der dans - vi fik op til flere tilbud om at komme på dansegulvet. Vi var de eneste med en anden hudfarve, så der blev kigget ret meget på os og vi blev filmet. Det var en ret sjov oplevelse at være afsted til brylluppet!

Vi har det skønt hernede! Vi er meget sammen med de andre danskere, og slapper meget af sammen med dem. I dag forklarede vi Mads på 4 år, at Michael er Sannes mand. Til det svarede han: "Nej, han er også også Marias mand"..... Det siger vidst lidt om hvor meget vi er sammen hernede! (Maria er den anden volontør).

I morgen rejser vi til Vietnam på ferie. Det blev et lidt langt blogindlæg, men det er jo heldigvis frivilligt at læs med. Ha' det godt allesammen!

Everyday-life in pictures!

Den ene af vores nye billedmalerier!

Med sprogskolen tog vi på tur for at tale med tilfældige Khmerer. Jeg talte med de to damer på bænken.  Den ene havde 8 børn og intet job, hendes fritidsinteresser var at ordne huset; vaske op, lave mad og gøre rent. De var ret interesserede i min hudfarve og min løn!

Lastbilerne bliver tæt pakket.

I Danmark er julen sikkert begyndt at komme frem i butikkerne - hernede kørte vi i en tuktuk der havde en julemand hængende. Kom ikke og sig at vi er bagefter!

Vi har haft fornøjelsen af at være sammen med Marias kæreste Morten. 2 uger som både de og vi nød!

Fra en tuktuk!

Sannes ved poolen på Villa Lanka. Et dejligt sted inde i byen, væk fra trafikken og med massere af grønne planter.

Michael har været til fodboldtræning.

På restaurant med vores sproglærer Dani. Nu går vi til sprog hver onsdag formiddag.

Vi har været på Nagaworld - til den lækreste buffet! Sanne sluttede af med skumfiduser og frugt i chokoladeFONTÆNEN!

Michael leger "stoleleg" med drengene på Project Future

Sanne på Toul Sleng museet

Sanne har besøg af amerikanske veninder Jenny og Lauren. En aften med cookies og "Friends".

Knocked out & sport i Phnom Penh

De sidste 14 dage har desværre været plaget af en del sygdom her i huset. Både Michael og jeg har været hjemme med influenza, selvfølgelig på hver vores tidspunkt. Sært at være forkølet i et så varmt land! På trods af sygdom oplever vi alligevel spændende og nye ting hver uge.
Michael er kommet godt i gang med sin fodboldtræning. Han spiller på et internationalt hold der hedder Bayon Wonderes. På holdet er der omkring 20 forskellige nationaliteter, en del afrikanere og amerikanere. Michael har mulighed for at træne 3 gange i ugen, samt spille kamp både lørdag og søndag. For det mest træner han 1-2 gange i ugen, og spiller kamp en gang i weekenden. Der er flere af spillerne på holdet der normalt spiller kontraktfodbold i den bedste række i Cambodja. Pga regnsæsonen er der pause fra den række nu, og derfor spiller de med på Michaels hold. Det fortæller lidt om hvor udbredt fodbold (ikke) er i Cambodja. Michael får en del tilbud om at være med til kampe fra trænere. Jeg tror han synes han er dygtig:) Han er bl.a. blevet tilbudt at komme med til en turnering i Phuket (Thailand), hvilket han dog har takket nej til. Han fik også tilbuddet om at komme med i en indendørsturnering, selvom pladserne egentlig var optaget. Det sagde han ja til, så det bliver spændende for ham at opleve. Alle os danskere er rigtige fans af Michael hernede. Til den ene kamp vi har været med til, havde vi danske flag med og heppede på ham (måske han syntes det var lidt pinligt, for det var hans første kamp med holdet).
Fredag aften gjorde jeg noget jeg aldrig har prøvet i Danmark før. Jeg tog med mine amerikanske veninder Jenny og Lauren til hiphop-class. Jenny havde set en flyer med reklame for stedet, og tænkte at det kunne være sjovt at prøve. Vi tog med hende. Vi kørte laaaangt uden for centrum med en tuktuk, og fandt stedet (ved et tilfælde). Det var i bedste New Yorker stil en nedlagt fabrikshal der var oplyst af lysstofsrør. I den ene ende af hallen var der boksesække og måtter til kampsport, i den anden spelje på væggen og nogle højtalere. Der var ingen mennesker ud over os, og den franske hiphop-gut der skulle lære os lidt. Ingen af os har prøvet det før, men han var meget tålmodig og hjælpsom til at få lært os de rigtige "moves". Det var rigtig sjovt, og vi vil gerne gøre det igen. Vores eneste problem er transporten. Det kan blive svært for os at komme tilbage til centrum igen, medmindre vi finder en tuktukchauffør der har lyst til at vente på os derude. Nu må vi se hvordan det kommer til at blive.
Ellers går hverdagene stille og roligt her. Vi nyder byen og nyder at gøre brug af de ting den har at byde på, som fx biograf, shooting range og hyggelige restauranter og cafeer. Vi elsker at bevæge os rundt i tuktuk'erne. Det er en skøn form for transport, hvor man når at se en masse og samtidig får lidt luft! Sommetider er vi også herhjemme, ser film og serier, rydder op (ja det skal man selv gøre.....), bestiller mad ude fra, læser nyheder på nettet osv. Man kan godt blive træt af at spise på restaurant hele tiden.
Det er bestemt at min skønne familie kommer og besøger os til jul. Det glæder vi os meget til, og snakker ofte om. Det bliver dejligt at vise dem vores by.
I morgen skal vi bl.a. med danskergruppen på et sted der hedder Nagaworld. Det er et hotel der eftersigende skulle have en KÆMPE buffet med ALT hvad hjertet begærer. Det bliver lækkert. Faktisk regner vi også med at tilbringe juleaften det samme sted:)
Vi har fået fremkaldt ca. 100 billeder af venner og familie, som nu hænger som 2 store billeder på vores værelse. Det er dejligt at kunne se på hele tiden. Godnat fra PP.

Shank you!

I dag har vi været på besøg på Project Future, hvor vi deltog i engleskundervisningen sammen med Srey Nit (leder af Project Future sammen med hendes mand). Det var en rigtig sjov oplevelse. Drengene er mellem 17 og 28 år. De er alle smilende og glade, og synes det er spændende at spørge os om ting. Vi prøvede at lære deres navne, det gik ikke så godt - og i dag var der kun halvdelen af eleverne på Project Future, da de andre ikke er kommet tilbage efter ferien endnu. Det bliver svært at lære alle navne, da vi synes de alle lyder ens.
Vi fik også en god fornemmelse af hvor meget (hvor lidt) engelsk de kan. Drengene går på to forskellige "årgange" alt afhængig af hvor længe de har været på Future. De er delt op i juniorclass og seniorclass. Første udfordring for drengene er at lære at skelne vores bogstaver, og huske hvilke lyde bogstaverne har (på Khmer bruger man ikke bogstaver som vores, så de kender slet ikke bogstaverne). Herefter prøver de at lære at udtale ordene på engelsk. De KAN ikke sige t-lyden i fx short, og de kan ikke sige startlyden i fx thanks eller thin. De kan ikke få deres tunge til at arbejde rigtigt, så lyden kommer rigtigt ud. Det bliver shanks og shin. Det bliver helt klart en udfordring for Michael at prøve at lære dem det.
Vi brugte noget tid på at tale og svare på de spørgsmål de kan på engelsk: Hvad hedder du, hvor gammel er du, har du søstre og brødre osv. Derefter øvede Michael telefonnumre med dem, og til sidst spillede vi et spil med dem.
Man kan tydeligt mærke at engelsk er en stor udfordring for dem. Mange af dem bliver nervøse når de skal sige noget på engelsk, så Michael gjorde meget ud af at rose dem når de sagde tingene på engelsk.
Det var en god oplevelse, så i morgen tager vi på Future og er med til seniorclass undervisningen.

Resten af ugen står på sprog, og på torsdag får vi besøg af en dansker som Michael har gået på efterskole med. Ellers bruger vi tid på at se nogle af de kulturelle ting fra tiden under "De røde Khmer", det er spændende og vildt skræmmende på én gang.
Vi begynder at falde rigtig godt til. Har vænnet os til den hårde seng, sover godt om natten, kan nogenlunde lide det kolde bad, og begynder at kunne finde rundt i byen. Det er dejligt når man kan mærke at det går fremad, og vi er begge rigtig glade for at det er Phnom Penh vi bor i!!

Jungletur i Kampot

I forbindelse med helligdagene Pchum Banh i Cambodja, tog vi en tur sydpå til en by der hedder Kampot. Vi havde nogle dejlige dage, hvor vi fik tid til at se lidt af hvordan provinsen ser ud i Cambodja. Det er meget forskelligt fra Phnom Penh, hvor der kun er få grønne steder. Naturen var virkelig flot, og vi fik nogle gode naturoplevelser. Vi var på to guidede ture. Den første dag var vi på trekking i junglen op på et bjerg, så vandfald og var på en lang og smuk sejltur. Anden dag så vi en pebberplantage, saltmarker, gik i rismarkerne, så grotter og sejlede ud på en ø for at bade. Vi havde en rigtig dejlig tur - der ligger en masse billeder fra turen på Sannes facebookprofil. Billederne beskriver meget godt hvad vi oplevede. Det var skønt at komme lidt væk fra trafikken i Phnom Penh, og ud i naturen, men vi er også glade for at være tilbage, og føler os godt hjemme her.

Car Wash

Vi har brugt dagen i dag på at få ordnet de 3 cykler der står her i volontørhuset i Phnom Penh. Nu kan vi cykle rundt i byen, i stedet for hele tiden at være afhængig af tuktuk'er og moto'er. Det bliver rigtig godt.
Vi trak cyklerne til en cykelsmed, fik sat ny støttefod på en cykel, købte et nyt dæk og ny slange til en anden og fik dem alle sammen smurt med olie.
Cyklerne har stået ubrugte henover sommeren, og de var fedtede og fyldt med støv. Tæt på vores hus ligger et sted hvor de vasker biler (altså ikke af en maskine, men af drenge). Da vi kom gående med cyklerne kiggede de først lidt efter os. Da de ligesom kunne fornemme at vi kom hen mod dem, begyndte de at rejse sig, og da vi så fik sagt at vi gerne ville have cyklerne vasket, skreg de af grin! De kaldte på de andre drenge, grinede og syntes det var så morsomt at vi ville have vasket cykler.
Vi fik cyklerne vasket, tørret og pudset - nu er de SÅ fine. De vidste ikke hvordan de skulle afregne for det. Vi endte med at betale omkring 3 kr for 3 cykler - hvem gider så selv gøre det:)
En lille sjov oplevelse fik de i hvert fald - historien om de hvide mennesker med cyklerne skal nok gå omkring på arbejdspladsen...

Mail fra munk

Så er den første uge i Phnom Penh gået - en uge fyldt med indtryk og oplevelser.
Det går fremad på sprogskolen. Vi bliver fyldt på med så mange nye ord hele tiden, at det til tider kan være svært at finde rundt i det. Vi har hver vores hæfte, hvor vi noterer hvordan vi synes ordene lyder på Khmer.   Pigerne fra sprogskolen er virkelig søde og dygtige til at forstå de ting vi spørger til. I går tog de os med til markedet, hvor vi selv skulle handle frugt ind på Khmer. Indtil videre har vi på 3*2 timer lært sætninger som "Hvordan har du det?", "Har du familie?", "Hvor kommer du fra?"osv. Derudover er vi nu også gode til tal, frugter og forhandlinger på markedet. Det er hårdt, men skægt at lære et nyt sprog.
I dag var vi med sprogskolen på en tur de havde arrangeret for deres elever. I den sidste uge i september er der her i Cambodja en stor højtid, hvor buddhisterne tilbeder de døde. For vores vedkommende betyder det fri fra arbejde/sprogskole hele ugen, for buddhisterne betyder det minimum 7 ture til forskellige templer, med offergaver til munkene bestående af frugt, ris og penge. Det er hårdt at være buddhist i højtiderne!
På turen til et af templerne i dag, så vi hvordan man giver sine offergaver til munkene. Bagefter fik vi lov at tale med en munk. Egentlig var turen arrangeret med henblik på at få talt Khmer, men den munk vi talte med kunne heldigvis snakke engelsk. Han fortalte lidt om sig selv, at han havde været munk i 8 år, siden han var 15 år gammel. Derudover fortalte han lidt om hverdagen som munk. Han var meget nede på jorden, ville gerne tage billeder af os, og inden vi gik ville han gerne udveksle mailadresser med os. Mon der kommer mail fra en munk på et tidspunkt?!?

I lørdags blev vi inviteret til en fest på en lokal skole. Festen bestod sådan set mest i at spise på gulvet sammen. Vi var lidt spændte på hvad maden ville bringe med sig, men det smagte fint og vi kunne alle tåle det:) Lørdag var Sanne også en tur på café med 2 piger fra Australien, samt 2 af de andre danskere.

Søndag var vi med dansker-teamet på Kingdom Resort. Et pool-hotel lidt uden for byen. Dejligt med afslapning, sol og leg i poolen!

Resten af ugen står den på sprog, måske en tur i en pool her i Phnom Penh og ellers alle de tilbud der pludselig dukker op. Vi mødte nogle amerikanske piger til udflugten med sprogskolen, som vi nok skal mødes med på café en dag. Det er spændende at skabe nye kontakter, og med alle de oplevelser vi hele tiden bliver budt på, ved vi ikke hvordan de kommende dage ser ud.

Gadebillede

I Tuktuk på vej mod det nye arbejde

Cambodian style

Maria, som vi bor sammen med, og Sanne på Swensens der laver LÆKRE is!

Phnom Penh fra toppen af shoppingcentret Sorya

Vores hus i Phnom Penh

Odense Banegård

Nye indtryk - 1000 ad gangen!

Så er vi, efter en lang tur, godt ankommet i Phnom Penh. Flyveturen gik som planlagt, kun 10 min forsinkelse på den sidste rute - så det var perfekt!
Vi blev hentet i lufthavnen af en flok kollegaer med danske flag. Dejligt at der var nogen til at hjælpe os videre. Nu har vi brugt et par dage i byen på de vigtigste ting, og hold da op alle de indtryk det giver ligeså snart man kører væk fra lufthavnen!
Igår fik vi købt simkort, slappet af og spise cambodjansk mad. I dag har vi været i kirke, været rundt i byen og handle lidt ind og været en tur i swimmingpool tæt på vores hus.
Huset vi bor i er rigtig fint. Indtil videre kun et par ulemper - ingen varm vand til bad, det skal man lige vænne sig til, samt gekkoer og kakerlakker i køkkenet. Ellers er her rigtig lækkert.
Vi har haft en lille smule jetlag begge to. Var vågne mellem 2.30-5.00 i nat, hvilket resulterede i at vi sov over os - nåede op 10 min før afgang til kirke:)
Priserne er helt skøre hernede. Vi spiser på restaurant for 25 kr, køber vandmeloner til 5 kr og man kan køre 5 timer i bus (til badeferier syd på) for 35 kr tur/retur. Det er helt vildt!
Skal man sms'e til os, gør man det bare på vores danske numre, og så svarer vi fra de cambodjanske numre. Sådan er det billigst for alle:)
Den næste måned skal vi gå på sprogskole 3 gange 2 timer i ugen, bortset fra en uges ferie sidst i september. Det bliver vidst lige til at holde til. Borset fra at vi, når vi kører rundt i byen, hele tiden ser nye ting/steder/butikker/områder vi gerne vil til. Mon ikke vi får nok at se til! I denne uge skal vi også til et bestyrelsesmøde, samt businessmeeting på Project Future, vores nye arbejde.
Vi ser frem til den kommende uge - for hver ny køretur der går, finder vi ud af flere nyttige ting, og prøver at kunne finde lidt rundt i den hektiske trafik. Om ikke andet prøver vi at få os nogle pejlemærker, så vi i det mindste kan finde hjem igen.

Ready to go!

Så er det i morgen vi forlader Danmark for denne gang. Vi bruger dagen på at ordne de sidste små-ting. Endelig har vi fået vores visum, så nu kan vi også komme ind i landet. Ellers skal det sidste pakkes, der skal printes flybilletter og tjekkes at pas ikke ligger i en flyttekasse i Århus.
Vi glæder os til at komme afsted, men har også en lang rejse foran os. Vi flyver fra Kastrup 15.25, mellemlander i Paris og Bangkok, og så er vi i Phnom Penh lørdag formiddag (dansk tid).
Vi flyver fra regn og blæst i Danmark, og lander i Cambodja til 30 grader og regntid. LÆKKERT!

Vi tæller ned... og opretter blog!

Velkommen på vores Cambodja-blog. Vi håber at man på denne side kan få et lille indblik i hvilke oplevelser vi vil møde i det kommende år. Bloggen kører på Cambodjansk tid, her i den danske sommertid er tidsforskellen på +5 timer. 
Tiden er nu kommet, hvor vi begynder at kunne overskue hvordan de sidste uger i Danmark kommer til at forløbe. Der skal ske rigtig meget inden afrejse, og vi skal nå at se en masse venner og familie. Det er dejligt at være her hjemme i Danmark i den danske sommer.
Vi ved stadig ikke helt hvilke arbejdsopgaver der ligger og venter forude, men vi starter også først op med arbejde efter et par uger på sprogskole i Phnom Penh.
I det hele taget er det svært for os at forholde os til hvad det lige er vi skal forvente og glæde os til. Vi har set nogle billeder af arbejdet samt vores nye hus, men først når vi er afsted ved vi præcis hvad det er vi skal glæde os til!
Meeen... Man kan godt glæde sig til noget, man ikke rigtig ved hvad er!