Klokken slår. Tiden går. Den ene dag afløser den anden. Herligt!

Puha.. Vi oplever så meget på "dagligdagsfronten" at det kan blive helt uoverskueligt at starte på et blog-indlæg. Nu gør jeg det alligevel...

Michaels arbejde på Project Future kører rigtig godt fortiden. Mange har spurgt om hvordan eksamen her i januar måned er gået, og nu kan vi endelig fortælle lidt mere om det. Michael havde en god oplevelse af at have sine første engelsk-elever til eksamen. Halvdelen af hans elever (senior-class) var oppe til eksamen i sidste uge, og den anden halvdel (juniorclass) skal i denne uge. I sidste uge havde han eleverne til både en mundtlig og en skriftlig eksamen, hvor de skulle vise hvilke ting de havde lært i løbet af den tid Michael har undervist dem. Det gjorde de godt! Michael var fuldt ud tilfreds, nogle elever overraskede endda og gjorde mere end forventet. Man må huske på, at engelsk er total fremmed for dem. De har startet med at lære bogstaverne og lydene der hører til. Derfor var det også nogle meget nervøse drenge der gik til eksamen efter et halvt års undervisning! For at bestå det fulde forløb på Project Future, skal de have mere end 60% bestået i en samlet karakter over alle fagenes eksamener. Michael tror at de alle vil bestå, men han har selvfølgelig svært ved at vide hvordan de har klaret sig i fx mekaniker-fagene.

Jeg er kommet godt ind i mit nye arbejde på Sak Saum, og har nu været en fast del af teamet i ca. 3 uger. Jeg er heldig med at Sak Saums afdeling (hvor jeg er til hverdag), kun ligger 3 minutters gang fra vores hus. Det gør at jeg nemt kan nå hjem og spise noget frokost midt på dagen. Jeg møder omkring kl. 9, og arbejder så indtil kl. 17-17.30. Jeg har mange forskellige arbejdsopgaver. Jeg får lov at sidde og lege med design af tasker, hårbånd m.m., men meget af tiden bruger jeg også på at sidde sammen med pigerne, og hjælpe dem med de ting de laver. Det giver rigtig god mening for mig at sidde på gulvet sammen med pigerne, og lave det samme arbejde som de gør, mens jeg taler med dem på mit utilstrækkelige Khmer. Man kan tydeligt mærke, at de alle sammen er piger der har haft mange svigt i deres liv. Jeg oplever ind i mellem at de er kede af det, de græder og skændes over misforståelser. De har nemt ved at føle sig trådt på, og som de fortæller mig, er det ofte nemmest for dem bare at lukke ned for følelserne. Det prøver vi at guide dem til at lade være med. I morges da jeg mødte på arbejde, sad jeg og arbejdede sammen med pigerne, da jeg godt kunne fornemme at to af dem talte med mere og mere vrede stemmer til hinanden (deres Khmer går for stærkt til at jeg kan følge med i samtalen). Det endte desværre med at de begge græd, og at den ene derefter gik. Der sad jeg midt i mellem dem, og havde ikke nogen idé om hvad deres konflikt gik ud på. Måtte bede den ene om at forklare mig det, og hun fortalte mig om alle de følelser der foregår inde i hendes hoved, og som for alvor kommer til udtryk når der opstår misforståelser og dårlig kommunikation. Følelser af at hun er mindre værd, at hun føler sig mislykket og at andre ikke forstår hvordan hun egentlig har det. Pigerne jeg arbejder med, er de sidste mennesker jeg ønsker skal have den slags følelser, fordi jeg ved hvad de har kæmpet med! Formiddagen blev altså brugt på at de to piger fik talt sammen, og efter middag var det heldigvis deres søde smil der mødte mig igen. Jeg kan næsten ikke bære at se det når livet piner dem.
Heldigvis er det som oftest glade piger jeg arbejder sammen med. De elsker at pjatte og prøve at lære mig fjollede ord på Khmer, de udtrykker gerne at de er glade for at jeg arbejder sammen med dem, og de taler lidt for ofte om hvornår jeg skal hjem. Det har jeg ikke lyst til at tænke på lige nu!
Jeg kan desværre ikke lægge nogle billeder ud fra mit arbejde, da nogle af pigerne er beskyttet mod offentligheden af juridiske grunde. Der er lavet nogle videoer, som ligger på youtube.com. Hvis man søger på Sak Saum kommer der flere videoer frem. Jeg har selv kun set en af dem (vores internet er SÅ langsomt), men den er helt ny og er blevet lavet mens jeg har arbejdet der. Videoen hedder noget med "A glimpse of Sak Saum".

Jeg er blevet spurgt ad, om jeg ikke kan fortælle mere om vores hverdag her i Phnom Penh, men vi må jo sige at vores hverdage er meget fyldt med arbejde. Derfor håber jeg det har givet et lille indblik i hvad vi laver hernede mandag - fredag. Selvfølgelig er det foruden alle de anderledes ting der medfølger når man bor i et land som Cambodja. Vi vasker vores frugt i såkaldt "frugtsæbe". Vi (altså vores hushjælper) bestiller vand udefra i 10 liters dunke. Vi koger vandet hvis vi skal vaske op. Vi har ingen varm vand i bruseren. Vi sover med aircondition hver nat, men ingen myggenet. Vi kan høre gekkoerne snakke natten igennem. Vi bliver tilbudt alle former for kørelejligheder op til tusind gange om dagen (sådan føles det sommetider). Vi har fritidsinteresser som fodbold og fitness. Når vi går ud på vores gade skal vi passe på ikke at træde i en hundlort, samt at komme for tæt på alle gades strejfere, der er nogle værre gadekryds. Vi har et væld af myrer, der gør at al mad og lign skal pakkes væk med det samme. På vores markedet tæt på huset, smiler flere og flere til os fordi de efterhånden har set os så mange gange, og ved at vi ikke er turister. Vi har en super effektive ketcher der dræber myg, hvis ellers man kan finde dem. Vi nyder livet hernede, både på godt og ondt, og på lørdag tager vi et pusterum fra en travlt hverdag, og tager på vores første uges ferie - til Bali!