mandag den 28. november 2011

Christmas Fair, Thanksgiving & "Nat-gilde"!

Efter en dejlig ferie i Vietnam, hvor vi fik slappet af, shoppet, set lidt kulturelt og nydt friheden, er vi nu tilbage i hverdagen i Phnom Penh (der er en del billeder på Facebook der viser lidt om hvad vi lavede på vores ferie i Ho Chi Minh).
I forrige weekend var vi en tur i Sihanoukville, da vi skulle færdiggøre vores dykkerbevis. Vi kom derned sent fredag aften, efter en frygtelig bustur i minusgrader og med mega højt musik. Lørdag morgen kl. 6.30 skulle vi så afsted fra dykkerstedet og ud med deres båd. Vi skulle på en over-night tur, med 4 forskellige dyk. Vi var de eneste der skulle tage eksamen, så vi var afsted sammen med vores instruktør og 3 besætningsmedlemmer på båden, der lavede mad til os. Vi startede efter morgenmaden med det første dyk, herefter fulgte de andre dyk med cirka 1 1/2 times pause i mellem. Vi tog tre dyk lørdag, hver på 1 time. Søndag tog vi det sidste dyk og den afsluttende teoriprøve. Vi dykkede ned til 17 meter, og så en masse fisk. Vi så helt små fisk på ca 10 cm og store fisk på op til 80 cm i alle mulige farver; blå, gul, sort, lilla, orange, hvid og grå. De fleste fisk var meget farvestrålende og ofte med striber eller prikker. Sannes formål med turen var at se en klovnfisk (som i "Find Nemo"). Sådan en så vi næsten - vi så en klovnfisk der var sort og hvid med orange mund, så ikke den helt rigtige klovnfisk, hvilket nok betyder at vi må afsted igen.
Adventstiden har ramt Danmark, og det vil jo så også sige at den har ramt Cambodja, selvom det ikke føles sådan hernede. Dog var vi i weekenden til et stort internationalt julemarked på et hotel her i Phnom Penh. Det var en rigtig hyggelig måde at starte julen på - i sommertøj i aircondition der var så kold at det ind i mellem føltes som vinter i DK. Julemarkedet bød på småkager, kaffe, julepynt, tombola og julemusik - ligesom vi kender det hjemmefra. Alle boderne på julemarkedet var fra lokale velgørenhedsprojekter, så de penge vi brugte går på alle måder til et godt formål. Sanne hjalp til hos et projekt der hedder Cheeky Monkey, som laver og sælger børnetøj og kostumer. Det gik rigtig godt for projektet - meget bedre end forventet, og de fik en god indtjening på julemarkedet, og vi fik uddelt en masse flyers, så den internationale skare i Phnom Penh nu kender til projektet og kan besøge butikken.
Lørdag aften var vi inviteret til Thanksgiving hos vores amerikanske venner. Ingen af os har været til Thansgiving før, så vi var ret spændte på det. Aftenen var arrangeret som potluck-style, dvs at alle skulle tage en ret med. Vi havde ingen anelse om hvad man spiser til Thanksgiving (udover kalkun, som er import hernede, og derfor meget dyrt), men vi havde heldigvis set at en café nær os solgte Pumpkin Pie i anledningen af Thansgiving, så vi skyndte os at melde os til at tage Pumpkin Pie med.
Aftenen var bare hyggelig, med masser af mad og kage. Der var hængt plakater op hvor man kunne skrive de ting man var taknemmelig for. Ellers bød aftenen bare på snak og sjov. Det er altid fedt at mødes med unge fra hele verden der alle arbejder i Phnom Penh. Så kan man høre lidt om hvordan andre projekter kører og hvilke problemer andre steder har.
Ellers brugte vi weekenden på en masse småting; fodboldkamp, bage rugbrød, skype med venner fra DK, tur til skrædderen, fodmassage/pedicure, passe Adam & Mads (hvor Mads syntes at vi skulle holde "nat-gilde", så det gjorde vi med Pippi, popcorn, Pringles og saltfisk inden de skulle i seng) og restaurantbesøg.
Hverdagen går stille og roligt med arbejde og fritidsinteresser. Michael er efterhånden rigtig glad for at undervise drengene på Future i engelsk. Han synes at det går godt med undervisningen, og drengene virker til at være glade for at han er på Future. Lige nu er der 9 elever i junior-class, men desværre kun 4 i senior-class. Det er en meget lille klasse, men Michael prøver at få det bedste ud af det, og prøver at gøre nogle andre ting med dem, som er nemmere når man er få. Derudover har han sociale aktiviteter med drengene en gang i ugen, og fodbold hver anden fredag. Drengene spørger altid efter hvornår det bliver tid til fredag med fodbold!

onsdag den 9. november 2011

Farverige Cambodja

- Det er fedt at have en vorte, og hvis der ovenikøbet kan vokse 5-6 cm lange hår ud af den, er man i den grad stilet!
- Mændene skal gerne have én meget lang fingernegl. Vi har endnu ikke fundet ud af hvad de bruger den til.
- Cambodjanerne har ingen skrupler omkring sikkerheden i trafikken. De kan uden problemer være 25 - 30 mennesker i en minibus til 12. Der kan sagtens være en passager på venstre side af chaufførren, og derudover ser vi ofte 7-8 mennesker på taget af minibusserne.
- iPhone 5 er udkommet i Cambodja. Måske det eneste sted i verden?!?
- I skolen gider børnene ikke sidde på toilettet - de tisser bare på gulvet på badeværelset. Det er fint nok.
- De spiser snegle som snack, selvom alle Cambodjanerne udemærket ved, at det er noget selv de får ondt i maven af. "Det smager bare så godt!"
- Damerne går rundt i pyjamas
- De har Soni Ericsom og "6-11"-Open 24hours
- Bag disken i sandwichbutikken kan man sagtens møde 7 ansatte: 2 til at tage imod bestilling, 1 til at lægge salat i, 1 der står for dressingen og 2 der tager imod betaling. Måske også en supervisor der tjekker de store sedler og måske en anden der tager imod visa-kortet.

Made by: Michael, Maria & Sanne
På en 9 timers bustur til Ho Chi Minh, Vietnam.

Køer i køkkenet og ægte Khmer-style bryllup!


Tiden flyver afsted! Tænk engang - nu er det gråt og trist i Danmark og julen nærmer sig. Det er ikke så sært, at vi synes tiden flyver afsted, for vi laver faktisk noget hele tiden! Vi får så mange nye oplevelser og prøver ting vi aldrig har gjort før.

På motorcykel til provinsen

Michael og en ko!
På besøg i køkkenet/stalden
 For 14 dage siden var vi med Project Future (vores arbejdsplads) i provinsen. Vi skulle ud til en af elevernes mor, til en form for en forældresamtale. Vi kørte afsted på motorcykel i silende regnvejr. Det tog ca 1 time. Fed fornemmelse af køre rundt på motorcykel i den Cambodjanske natur. Da vi ankom til landsbyen hvor familien bor, var der så oversvømmet at vi måtte parkere motorcyklerne hos en anden familie, og herefter sejle i en lille båd ud til familien. Vi sejlede rundt på det der normalt er ris- og agurkemarker. Alt er ødelagt af regnen, og det har desværre store konsekvenser for de familier der normalt lever af afgrøderne. Sarath's mor er alene med omkring 8 børn. Vi fandt aldrig ud af hvor mange børn hun egentlig har. Et af børnene går i skole, en anden er snart færdig med High School. Ellers er resten af børnene droppet ud af skolen og arbejder i stedet. En af dem er så også elev på Future. Hun var rigtig glad for at hendes søn havde fået mulighed for at få noget uddannelse i Phnom Penh. Vi mødte hendes to børnebørn. Den ene var omkring 8 år, og gik ikke i skole. Det er trist at se, fordi man ved at det vil påvirke dem resten af livet. Vi sad i hendes køkken, som også fungerer som stald - det vil sige at vi sad mellem køer, høns, ænder og katte. Vi spiste en banan hos hende, og prøvede at tale lidt med hende på Khmer. Det var en rigtig spændende tur, da vi fik lov at opleve lidt af det liv der er en virkelighed for mange Khmerer.

Vi er kommet godt i gang med arbejde. Michael er begyndt på undervisningen på Future - både for eleverne og for de ansatte på Future. Han underviser mandag, tirsdag, onsdag og fredag. Jeg, Sanne, arbejder på en hjemmeside til Future. Derudover er jeg også begyndt at undervise på en pre-school, hvor eleverne er mellem 1 - 6 år. Jeg skal undervise børnene der er mellem 4 - 6 år i engelsk. Børnene er rigtig dygtige, og det er dejligt at se at der er udvikling i det Cambodjanske skolesystem. Der er stor kontrast til eleverne fra Future, fordi de aldrig rigtig har gået i skole, fordi de er skoletrætte og fordi mange af dem faktisk er analfabeter - de kan ikke læse eller skrive Khmer. Derfor er det dejligt at se den anden side af Cambodja. Børnene på pre-school er dygtige, og de vil virkelig gerne lære. Skolen hedder: "Grow in Wisdom".

Vi er begyndt på at tage dykker-certificater. Vi har taget pool-dykkene, og skal nu have læst vores teori, så vi kan tage de afsluttende prøver. Om 14 dage skal vi til Sihanuk (syd Cambodja) for at tage den endelige prøve i havet.

I fredags var til til Khemer-bryllup! Om morgenen da vi mødte på arbejde, fik vi at vide at vores kollega skulle giftes. Det vidste vi ikke, ogspecielt jeg havde en morgen hvor jeg var træt og bare var væltet ud af sengen. Vi blev kørt til kirken, men kom desværre først da ceremonien var færdig - alligevel skulle vi have taget billeder sammen med brudeparret. Om aftenen blev vi inviteret til fest. Vi vidste intet om hvad vi skulle gøre, hvornår vi skulle komme eller hvad man giver i gave til et bryllup her I nede. Vi var total under-dressed fordi Khmererne er SÅ pyntede når de skal til bryllup. Srey Nit (fra Future) satte mit hår på Khmer-style og satte nogle orkideer i, så jeg lignede en der skulle til bryllup - i hvert fald lidt. Til brylluppet spiste vi en masse mad; and, fisk, rejer, kylling, nødder, grøntsager osv. Michael smagte også griseører. Vi forstod ikke rigtig hvor deres madrester (knogler fra anden, halerne fra rejerne, fiskeben, servietter, dåser osv) blev af, men fandt så ud af, at det man ikke skal bruge på bordet/ikke kan lide, smider man bare ned på gulvet under bordet!!! Da jeg første gang smed et stykke kød på gulvet føltes det nærmest som en forbrydelse...
The Staff from Project Future. Brudeparret i midten
 skiftede tøj op til flere gange i løbet af aftenen.

Konfetti og bryllupskage!
Vi skulle kaste blomster, tænde stjernekastere og klappe på forskellige tidspunkter. Brudeparret skulle tænde lys, skære kage, give kage til forældre/svigerforældre m.m. Efter det var der dans - vi fik op til flere tilbud om at komme på dansegulvet. Vi var de eneste med en anden hudfarve, så der blev kigget ret meget på os og vi blev filmet. Det var en ret sjov oplevelse at være afsted til brylluppet!

Vi har det skønt hernede! Vi er meget sammen med de andre danskere, og slapper meget af sammen med dem. I dag forklarede vi Mads på 4 år, at Michael er Sannes mand. Til det svarede han: "Nej, han er også også Marias mand"..... Det siger vidst lidt om hvor meget vi er sammen hernede! (Maria er den anden volontør).

I morgen rejser vi til Vietnam på ferie. Det blev et lidt langt blogindlæg, men det er jo heldigvis frivilligt at læs med. Ha' det godt allesammen!