Nu nærmer det sig med alvorligt store skridt, at vi skal sige farvel til alt det, vi har været i de sidste 10 måneder. Vi flyver her fra Phnom Penh tirsdag aften, og lander efter planen i Kastrup på onsdag den 27. juni kl. 12.50. Det ser vi frem til...
Vi har brugt de sidste par dage, på at få afsluttet hernede, sagt farvel og ordnet de sidste ting inden vi kan rejse herfra. Nu har vi to dage tilbage, og de skal bruges på mere farvel, og rundt til nogle få steder en sidste gang. Det bliver meget mærkeligt at skulle herfra igen, men vi synes også begge at vi afslutter med gode og positive minder bag os.
Der er mange ting vi kommer til at savne ved at bo her. Selvfølgelig er der alle de goder vi har, som vi ikke får på samme måde derhjemme. Nu skal vi hjem til et liv hvor rengøring indegår, alt er dyrt og man ikke bare lige går ud og får massage eller ordnet negle. Øv.
Kulturen hernede kommer vi også til at savne. At alle smiler og er glade, og aldrig klager over småting. I løbet af de sidste 10 måneder har vi kun oplevet en Khmer mand der var sur i skralden. Det er sandelig ikke meget, når man bor i en by, hvor folk ligger på gaden og sover om natten, hvor der ikke er noget der hedder kø-kultur og hvor man ikke har de samme grænser for privat-liv som vi kender hjemmefra.
Vi kommer til at savne at køre rundt i trafikken hernede på vores motorcykel. Gid det var lidt mere smart at have en motorcykel/scooter (vi har jo faktisk ikke kørekort til den maskine vi kører på, ikke noget problem hernede - kørekort!?! Hvad er det?) i Danmark, og hvis man så også måtte køre 3 personer på den, ville det hjælpe lidt. Det er simpelthen et effektivt og billigt transportmiddel - måske ville vi så vælge en model der var lidt mere driftssikker en den vi kører på nu:)
Der er da også noget befriende ved at færdes i en trafik, hvor man, hvis der ikke er plads i minibussen, bare lægger sig op på taget. Her kan man både snakke i mobiltelefon og spise frokost, samtidig med at man får frisk vind og god udsigt. Smart!
Der er mange ting vi kan tage med os hernede fra, men den største af dem, må nok være at sætte pris på det man har. Vi skal kun udenfor vores egen dør, før vi bliver mødt af folk der lever af at samle skrald eller står i giftige dampe dagen lang til en ussel løn. Igår aftes kørte vi vores formentlig sidste tur gennem Phnom Penh ved midnatstid, og her kan man bare se hvor mange der ligger rundt om på gaden og sover. Det er ikke som en hjemløs i Danmark der måske er "heldig" at have en papkasse, jakke eller sovepose. Her ligger de på gaden uden andet end det tøj de har på kroppen, mens rotterne snuser rundt omkring skraldeposerne. Kun hvis de er heldige har de et myggenet, som kan beskytte dem mod sygdommene fra myggene. Det er trist at se, og man ville ønske man kunne hjælpe...
Jeg håber, at vi vil kunne holde fast i taknemmeligheden over de små ting. I skrivende stund sidder jeg midt i kæmpe flytterod, hvor vi prøver at få vores baggage til at være overkommelig. Hvor har vi dog mange ting! Heldigvis bliver der en stor taske med tøj i god stand, som vi vil aflevere et sted hvor der er brug for det.
Der er mange venner hernede som vi kommer til at savne rigtig meget. Vi har været heldige med at få nogle rigtig tætte venner, og jeg er sikker på at det bliver "See you" på tirsdag når vi står i lufthavnen. Det er næsten værre at skulle sige farvel til de lokale hernede, som vi fx gennem arbejde har lært at kende. Mennesker der ikke har særlig gode vilkår, og som vi ved at vi aldrig vil kunne få kontakt til igen. Allerede nu har vi oplevet at sige farvel til mange, og vi aner ikke hvor de ender henne. Det er meget mærkeligt at tænke på.
Vi forlader det hernede for nu, og alle de lokale spørger hvornår vi kommer tilbage. Der må vi jo desværre skuffe dem med at det gør vi ikke lige foreløbigt, men det kunne da være sjovt at komme herned igen om 5-10-20 år, og se hvordan landet har udviklet sig. Cambodja er langt bagefter nu, men der sker hele tiden små skridt i retningen mod et mere oplyst samfund. To store hængepartier er desværre hygiejne og børneopdragelse, som bidrager til at udviklingen på nogle områder går ret langsomt, da de dårlige vaner går videre til børnene nu.
Det er svært, at skrive alle de ting ned vi kommer til at savne, men det er rigtig dejligt, at vi ved at der er rigtig mange ting, netop fordi vi glæder os rigtig meget til at komme hjem. Det bliver dejligt at se tilbage på det hernede, og have en god følelse i kroppen. Vi tror det bliver en god form for afsavn!
Nu skal vi hjem til livet i Danmark, som henover sommeren byder på arbejde for Michaels vedkommende, og for Sannes bliver det at få os på plads i lejlighed igen fra august. Det bliver en dejlig sommer, hvor vi skal nyde tiden sammen med venner og familie. Lige nu forstår vi slet ikke at vi rent faktisk er i Danmark igen på onsdag, og herefter ser vi frem til en dejlig weekend som byder på familiehygge, et fantastisk bryllup og en studenterfest.. Vi får faktisk rigtig travlt når vi først lander i Kastrup, men det er svært spekulere over, når man stadig sidder på den anden side af jorden!
Nå men, tænk hvis vi resten af vores dage, kan se glæden over en madpakke med rugbrød med leverpostej (og måske en lille agurk).... Mmmh...
