Puha.. Vi oplever så meget på "dagligdagsfronten" at det kan blive helt uoverskueligt at starte på et blog-indlæg. Nu gør jeg det alligevel...
Michaels arbejde på Project Future kører rigtig godt fortiden. Mange har spurgt om hvordan eksamen her i januar måned er gået, og nu kan vi endelig fortælle lidt mere om det. Michael havde en god oplevelse af at have sine første engelsk-elever til eksamen. Halvdelen af hans elever (senior-class) var oppe til eksamen i sidste uge, og den anden halvdel (juniorclass) skal i denne uge. I sidste uge havde han eleverne til både en mundtlig og en skriftlig eksamen, hvor de skulle vise hvilke ting de havde lært i løbet af den tid Michael har undervist dem. Det gjorde de godt! Michael var fuldt ud tilfreds, nogle elever overraskede endda og gjorde mere end forventet. Man må huske på, at engelsk er total fremmed for dem. De har startet med at lære bogstaverne og lydene der hører til. Derfor var det også nogle meget nervøse drenge der gik til eksamen efter et halvt års undervisning! For at bestå det fulde forløb på Project Future, skal de have mere end 60% bestået i en samlet karakter over alle fagenes eksamener. Michael tror at de alle vil bestå, men han har selvfølgelig svært ved at vide hvordan de har klaret sig i fx mekaniker-fagene.
Jeg er kommet godt ind i mit nye arbejde på Sak Saum, og har nu været en fast del af teamet i ca. 3 uger. Jeg er heldig med at Sak Saums afdeling (hvor jeg er til hverdag), kun ligger 3 minutters gang fra vores hus. Det gør at jeg nemt kan nå hjem og spise noget frokost midt på dagen. Jeg møder omkring kl. 9, og arbejder så indtil kl. 17-17.30. Jeg har mange forskellige arbejdsopgaver. Jeg får lov at sidde og lege med design af tasker, hårbånd m.m., men meget af tiden bruger jeg også på at sidde sammen med pigerne, og hjælpe dem med de ting de laver. Det giver rigtig god mening for mig at sidde på gulvet sammen med pigerne, og lave det samme arbejde som de gør, mens jeg taler med dem på mit utilstrækkelige Khmer. Man kan tydeligt mærke, at de alle sammen er piger der har haft mange svigt i deres liv. Jeg oplever ind i mellem at de er kede af det, de græder og skændes over misforståelser. De har nemt ved at føle sig trådt på, og som de fortæller mig, er det ofte nemmest for dem bare at lukke ned for følelserne. Det prøver vi at guide dem til at lade være med. I morges da jeg mødte på arbejde, sad jeg og arbejdede sammen med pigerne, da jeg godt kunne fornemme at to af dem talte med mere og mere vrede stemmer til hinanden (deres Khmer går for stærkt til at jeg kan følge med i samtalen). Det endte desværre med at de begge græd, og at den ene derefter gik. Der sad jeg midt i mellem dem, og havde ikke nogen idé om hvad deres konflikt gik ud på. Måtte bede den ene om at forklare mig det, og hun fortalte mig om alle de følelser der foregår inde i hendes hoved, og som for alvor kommer til udtryk når der opstår misforståelser og dårlig kommunikation. Følelser af at hun er mindre værd, at hun føler sig mislykket og at andre ikke forstår hvordan hun egentlig har det. Pigerne jeg arbejder med, er de sidste mennesker jeg ønsker skal have den slags følelser, fordi jeg ved hvad de har kæmpet med! Formiddagen blev altså brugt på at de to piger fik talt sammen, og efter middag var det heldigvis deres søde smil der mødte mig igen. Jeg kan næsten ikke bære at se det når livet piner dem.
Heldigvis er det som oftest glade piger jeg arbejder sammen med. De elsker at pjatte og prøve at lære mig fjollede ord på Khmer, de udtrykker gerne at de er glade for at jeg arbejder sammen med dem, og de taler lidt for ofte om hvornår jeg skal hjem. Det har jeg ikke lyst til at tænke på lige nu!
Jeg kan desværre ikke lægge nogle billeder ud fra mit arbejde, da nogle af pigerne er beskyttet mod offentligheden af juridiske grunde. Der er lavet nogle videoer, som ligger på youtube.com. Hvis man søger på Sak Saum kommer der flere videoer frem. Jeg har selv kun set en af dem (vores internet er SÅ langsomt), men den er helt ny og er blevet lavet mens jeg har arbejdet der. Videoen hedder noget med "A glimpse of Sak Saum".
Jeg er blevet spurgt ad, om jeg ikke kan fortælle mere om vores hverdag her i Phnom Penh, men vi må jo sige at vores hverdage er meget fyldt med arbejde. Derfor håber jeg det har givet et lille indblik i hvad vi laver hernede mandag - fredag. Selvfølgelig er det foruden alle de anderledes ting der medfølger når man bor i et land som Cambodja. Vi vasker vores frugt i såkaldt "frugtsæbe". Vi (altså vores hushjælper) bestiller vand udefra i 10 liters dunke. Vi koger vandet hvis vi skal vaske op. Vi har ingen varm vand i bruseren. Vi sover med aircondition hver nat, men ingen myggenet. Vi kan høre gekkoerne snakke natten igennem. Vi bliver tilbudt alle former for kørelejligheder op til tusind gange om dagen (sådan føles det sommetider). Vi har fritidsinteresser som fodbold og fitness. Når vi går ud på vores gade skal vi passe på ikke at træde i en hundlort, samt at komme for tæt på alle gades strejfere, der er nogle værre gadekryds. Vi har et væld af myrer, der gør at al mad og lign skal pakkes væk med det samme. På vores markedet tæt på huset, smiler flere og flere til os fordi de efterhånden har set os så mange gange, og ved at vi ikke er turister. Vi har en super effektive ketcher der dræber myg, hvis ellers man kan finde dem. Vi nyder livet hernede, både på godt og ondt, og på lørdag tager vi et pusterum fra en travlt hverdag, og tager på vores første uges ferie - til Bali!
tirsdag den 31. januar 2012
lørdag den 14. januar 2012
My dream came true!
Yes yes yes yes yes YEEES... Sådan en følelse har jeg haft i kroppen de sidste par dage! Endelig har jeg fundet arbejde - og oven i købet et job jeg slet ikke har turde drømme om.
Siden starten af januar, efter ferien med familien, har jeg for alvor sat ind på at finde et job. Har kun haft små-jobs siden 1. december, og jeg var efterhånden ved at være ret frustreret over situationen. Vi er her nu, og jeg vil gerne arbejde, og så føler man for alvor at tiden går stærkt.
Heldigvis faldt tingene ud til min fordel, hvilket har gjort at jeg i torsdag sad et sted som jeg ikke kendte til, men som passer perfekt til mig! Og, de har brug for hjælp! Det begyndte med et visitkort der tilfældigvis dukkede op, og endte med et drømmejob til mig. Det er jeg virkelig taknemmelig for.
Projektet hvor jeg skal hjælpe til hedder Sak Saum, som betyder "værdighed" på Khmer. Projektet blev startet for 8 år siden, da lederen mødte en tidligere prostitueret, som var blevet forladt af sin "mand" til fordel for en anden prostitueret. Her så lederen et behøv for at piger med sådan en baggrund ikke kun har brug for psykisk hjælp, men også med praktisk hjælp til at finde en måde at få en indkomst på, og derved blive uafhængige af mændende. Derfor startede Sak Saum, som en 1-årig træningsperiode i at sy og lave andre kreative ting.
Meningen er, at når pigerne har gennemgået den 1-årige træningsperiode, kan de søge jobmuligheder andre steder, men faktisk alle pigerne har indtil videre valgt at blive på projektet, og i stedet hjælpe med at introducere og uddanne nye piger. På den måde er Sak Saum vokset. Faktisk ligger projektet på samme vej som vores, kun 2 minutters gang fra os, så det kunne ikke være bedre!
Jeg skal arbejde på Sak Saum som designer og produktudvikler sammen med lederen og en anden ansat, som begge er fra USA. Samme med os, arbejder der ca. 6-7 unge piger i huset, som hjælper med designs. Pigerne er mellem 19-25 år, og virkelig søde alle sammen! Huset rummer alt hvad man kan tænke sig at kreative ting. Stakke op og ned med stof i alle mønstre, smykkeværksted med ALT tilbehør, symaskiner, blonder, blomster, tryk osv osv osv. Ud fra det laver Sak Saum smykker, tasker, hårbøjler, punge og mange andre pige-ting. Pigerne udvælger stoffer til taskerne, sammensætter designs og laver smykker. Det er denne proces jeg skal hjælpe dem med, og lære dem at sammensætte farver, som passer til den målgruppe der gerne vil sælge til. Når tingene er lavet bliver de shippet til forskellige steder i hele verden, som så sælger Sak Saums ting til konferencer, i kirker, i kvindegrupper eller til homepartys. Projektet er startet med hjælp fra en kirke, men er nu selvkørende da der er så stor efterspørgsel på varerne (de har for eksempel lige fået en ny ordne på 4000 makeup punge som skal bruges til goodiebags til en konference i USA).
De første par dage har jeg brugt på at hjælpe med at få organiseret at vi nu er to ansatte udover lederen. Vi har lavet et designer-rum, fyldt med knapper, blomster og smykker. Så skal tingene sådan set bare laves og sættes sammen. Det bliver så spændende!
En halv times kørsel fra Phnom Penh har Sak Saum et værksted, hvor pigerne har deres træningsår, og hvor ca 6 Khmer piger er ansat til at sy taskerne. Derudover har kirken som startede Sak Saum i området fået kontakt til en masse fattige familier, som nu har arbejde med at lave alle detaljerne til tingene, såsom knapper med stof på og hæklede blomster.
Sak Saum hjælper også pigerne med at få arbejde fremover. De har en pige der er super god til at lave store silkeblomster, men den form for blomster passer ikke så godt ind i Sak Saums tasker og ting. Derfor er der blevet etableret kontakt til en brudekjolefabrikant i USA, og nu er pigen fuldtidsbeskæftiget med at lave store hvide silkeblomster til brudekjoler i USA. Sak Saum prøver at værdsætte hver enkel af pigerne, og hjælper dem videre med det som de er gode til, så de får opbygget selvtillid.
Lederen har allerede nævnt for mig, at hun synes vi skal lave noget der kan sendes til DK. Det bliver spændende hvad det kan ende med. Min drøm er, at få lov at hjælpe med at lave en kollektion som kan komme til Danmark, både før og efter jeg er kommet hjem igen. Nu må vi se hvad det ender med.
Her i starten vi jeg bruge tiden på at lave smykker, samt at lære de andre at kende. På sigt er det meningen at jeg skal lære en af pigerne at lave smykker, samt hjælpe en anden med at udvælge stof til nye ting.
Hvad arbejdet ellers vil bringe bliver spændende at se. Lige nu er jeg bare så glad for at have noget meningsfyldt at lave! Det bliver en blanding mellem selv at være kreativ, at lære fra sig og at være være der for pigerne på stedet. Jeg glæder mig!
Siden starten af januar, efter ferien med familien, har jeg for alvor sat ind på at finde et job. Har kun haft små-jobs siden 1. december, og jeg var efterhånden ved at være ret frustreret over situationen. Vi er her nu, og jeg vil gerne arbejde, og så føler man for alvor at tiden går stærkt.
Heldigvis faldt tingene ud til min fordel, hvilket har gjort at jeg i torsdag sad et sted som jeg ikke kendte til, men som passer perfekt til mig! Og, de har brug for hjælp! Det begyndte med et visitkort der tilfældigvis dukkede op, og endte med et drømmejob til mig. Det er jeg virkelig taknemmelig for.
Projektet hvor jeg skal hjælpe til hedder Sak Saum, som betyder "værdighed" på Khmer. Projektet blev startet for 8 år siden, da lederen mødte en tidligere prostitueret, som var blevet forladt af sin "mand" til fordel for en anden prostitueret. Her så lederen et behøv for at piger med sådan en baggrund ikke kun har brug for psykisk hjælp, men også med praktisk hjælp til at finde en måde at få en indkomst på, og derved blive uafhængige af mændende. Derfor startede Sak Saum, som en 1-årig træningsperiode i at sy og lave andre kreative ting.
Meningen er, at når pigerne har gennemgået den 1-årige træningsperiode, kan de søge jobmuligheder andre steder, men faktisk alle pigerne har indtil videre valgt at blive på projektet, og i stedet hjælpe med at introducere og uddanne nye piger. På den måde er Sak Saum vokset. Faktisk ligger projektet på samme vej som vores, kun 2 minutters gang fra os, så det kunne ikke være bedre!
Jeg skal arbejde på Sak Saum som designer og produktudvikler sammen med lederen og en anden ansat, som begge er fra USA. Samme med os, arbejder der ca. 6-7 unge piger i huset, som hjælper med designs. Pigerne er mellem 19-25 år, og virkelig søde alle sammen! Huset rummer alt hvad man kan tænke sig at kreative ting. Stakke op og ned med stof i alle mønstre, smykkeværksted med ALT tilbehør, symaskiner, blonder, blomster, tryk osv osv osv. Ud fra det laver Sak Saum smykker, tasker, hårbøjler, punge og mange andre pige-ting. Pigerne udvælger stoffer til taskerne, sammensætter designs og laver smykker. Det er denne proces jeg skal hjælpe dem med, og lære dem at sammensætte farver, som passer til den målgruppe der gerne vil sælge til. Når tingene er lavet bliver de shippet til forskellige steder i hele verden, som så sælger Sak Saums ting til konferencer, i kirker, i kvindegrupper eller til homepartys. Projektet er startet med hjælp fra en kirke, men er nu selvkørende da der er så stor efterspørgsel på varerne (de har for eksempel lige fået en ny ordne på 4000 makeup punge som skal bruges til goodiebags til en konference i USA).
De første par dage har jeg brugt på at hjælpe med at få organiseret at vi nu er to ansatte udover lederen. Vi har lavet et designer-rum, fyldt med knapper, blomster og smykker. Så skal tingene sådan set bare laves og sættes sammen. Det bliver så spændende!
En halv times kørsel fra Phnom Penh har Sak Saum et værksted, hvor pigerne har deres træningsår, og hvor ca 6 Khmer piger er ansat til at sy taskerne. Derudover har kirken som startede Sak Saum i området fået kontakt til en masse fattige familier, som nu har arbejde med at lave alle detaljerne til tingene, såsom knapper med stof på og hæklede blomster.
Sak Saum hjælper også pigerne med at få arbejde fremover. De har en pige der er super god til at lave store silkeblomster, men den form for blomster passer ikke så godt ind i Sak Saums tasker og ting. Derfor er der blevet etableret kontakt til en brudekjolefabrikant i USA, og nu er pigen fuldtidsbeskæftiget med at lave store hvide silkeblomster til brudekjoler i USA. Sak Saum prøver at værdsætte hver enkel af pigerne, og hjælper dem videre med det som de er gode til, så de får opbygget selvtillid.
Lederen har allerede nævnt for mig, at hun synes vi skal lave noget der kan sendes til DK. Det bliver spændende hvad det kan ende med. Min drøm er, at få lov at hjælpe med at lave en kollektion som kan komme til Danmark, både før og efter jeg er kommet hjem igen. Nu må vi se hvad det ender med.
Her i starten vi jeg bruge tiden på at lave smykker, samt at lære de andre at kende. På sigt er det meningen at jeg skal lære en af pigerne at lave smykker, samt hjælpe en anden med at udvælge stof til nye ting.
Hvad arbejdet ellers vil bringe bliver spændende at se. Lige nu er jeg bare så glad for at have noget meningsfyldt at lave! Det bliver en blanding mellem selv at være kreativ, at lære fra sig og at være være der for pigerne på stedet. Jeg glæder mig!
Abonner på:
Kommentarer (Atom)